Forårsblomsterne spirer, påsken er allerede ovre, og det samme er Foreningen Dyrlæger uden Grænsers årlige generalforsamling.
Ved dette års generalforsamling sagde vi farvel til Lars, som har været med helt siden foreningens begyndelse og har siddet som bestyrelsesmedlem siden 2018. Vi sagde også velkommen i bestyrelsen til Henriette, som har været vores bogholder siden april sidste år, og som nu har valgt at engagere sig endnu mere i foreningen ved at overtage posten som kasserer. Vi glæder os til at se endnu mere til Henriette i fremtiden!

Vores sidste nyhedsbrev blev sendt ud i december, men der er godt nok sket meget i FDUG siden da!

Ukraine

Noget af det, der har taget allermest af vores tid og tanker, har været krigen i Ukraine. I slutningen af februar opstartede vi en indsamling for dyrene fra Ukraine – både de dyr, der stadig er i Ukraine, men også de dyr, der har fået hjælp til at komme til fx Polen eller Rumænien. I skrivende stund er der blevet indsamlet hele 495.334,31 kr. – så tusind, tusind, tusind tak til alle, der doneret penge eller tid til dyrene, både privatpersoner og firmaer!
Der har sideløbende været en indsamling specifikt rettet mod at hjælpe hestene fra Ukraine. Denne indsamling startede i slutningen af marts, og der er i skrivende stund indsamlet 11.185,00 kr. til hestene.

Over 180.000 kr er allerede overført til organisationer i Ukraine, Polen og Rumænien, og i løbet af næste uge vil pengene indsamlet til hestene – plus cirka 30.000 kr fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser – sendes til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation.

Vi arbejder stadig på højtryk for at finde ud af, hvor og hvordan de resterende penge gør bedst gavn. Én ting er sikkert hvad angår : en stor del af pengene er øremærket til den genopbygningsfase, der er uundgåelig efter en krig. De sidste to måneder har Ukraine fyldt enormt meget i medierne, men der kommer også til at være brug for hjælp til dyrene, når medierne begynder at kigge mod andre emner, og støtten til hjælpearbejdet begynder at dale lige så stille.
For at læse mere om, hvordan vi har udvalgt de organisationer, der har modtaget støtte, kan man følge dette link.

Vores ene bestyrelsesmedlem Anne brugte i slutningen af marts noget tid ved den polsk-ukrainske grænse – dels for at hjælpe til i kraft af, at hun er dyrlæge, men også for at tjekke op på nogle af de organisationer, vi overvejede at støtte. Der kan læses mere om hendes tur under “Nyheder” på vores hjemmeside.
Vi samler fortsat ind til dyrene i Ukraine via MobilePay 491538 eller bankoverførsel til Danske Bank, reg. og kontonr. 1551 4747223122 – husk at mærke overførslen “Ukraine” (eller “Ukraine heste/UK hest”, hvis beløbet skal gå specifikt til hestene).

Tibet Charity i Dharamsala

I sidste nyhedsbrev fortalte vi om vores dengang nyeste projekt, hvor vi sørger for direkte månedlig støtte til Tibet Charity i Dharamsala, som er et stort eksilområde for tibetanske flygtninge i det nordlige Indien. Den månedlige støtte sørger for løn til to af deres medarbejdere, og vi skal love for, at pengene bliver brugt fuldt ud!
Der kommer snart en rapport på hjemmesiden, men her kommer en lille forsmag: “Efter skolegang kom Tenzin på et slags håndværksskole i Dehradun, hvor han bl.a. lærte at bage og lave mad. Derefter har han haft forskellige jobs, inden han kom til dyreklinikken i Dharamsala i februar i år. Han er meget glad for sit arbejde, og han mener, at arbejdet passer godt med hans buddhistiske filosofi om at føle empati og medfølelse for alle levende væsener.”

Katte i Algarve

Denne gang kan vi fortælle om endnu et nyt projekt. Denne gang i Algarve i Portugal, som har en stor population af gadedyr, især gadekatte. Det nye projekt sørger for dyrlægehjælp til gadedyrene, og opdateringerne fra projektet kan læses på vores hjemmeside her.

Vi har også for nyligt sendt penge afsted til organisationer i Tanzania, Liberia, Grækenland, Cambodja, Liberia og den palæstinensiske del af Bethlehem, og vi venter spændt på en række flotte rapporter fra alle afkroge af verden!

Solrige forårshilsner fra bestyrelsen i Foreningen Dyrlæger uden Grænser,
Mogens, Lonni, Henriette, Helene og Anne

Vi har gennem mange år haft kontakt til en meget aktiv person, Gregg Tully. Han har arbejdet i mange dyreorganisationer i hele verden –  blandt andet Soi Dog Rescue i Thailand, Kathmandu Animal Treatment Center samt et abeprojekt i Afrika, hvor han i de fleste tilfælde har fungeret som koordinator og chef. Han er nu tilknyttet i et år til en rumænsk organisation, Save the Dogs

Flygtninge på vej over grænsen med deres dyrOrganisationen Save the Dogs har base i Rumænien nær den sydlige grænse til Ukraine, hvor de dagligt arbejder sammen med andre organisationer, som modtager ukrainske flygtninge fra den sydlige del af Ukraine. Her deler Save the Dogs foder og andre fornødenheder ud til flygtninge med dyr og hjælper også med dyrlægehjælp samt vaccinationer. 

Save the Dogs har fornyelig reddet 30 hunde fra et hundeinternat i Odessa, som var bombet af russiske styrker. På trods af stress fra bombningerne, rejsen og manglen på mad og deres ejere, var hundene rolige og glade, da de ankom til Save the Dogs i Rumænien, hvor de blev modtaget med varme, mad og drikke.

Save the Dogs tager også ind i Ukraine med mad og fornødenheder til dyreinternater i Odessa området, hvor der er stor mangel på disse ting. De har frem til 11. april sørget for foder til 1200 hunde samt 900 katte i samarbejde med 7 internater og 50 frivillige hjælpere, og der er planer om levering af mindst 15 tons foder indenfor den nærmeste fremtid. 

Bare på den sidste måned har Save the Dogs brugt tæt på 600.000,- på hjælp til hjemløse dyr i den sydlige del af Rumænien, og arbejdet er absolut ikke slut endnu.

Vil du støtte også støtte de ukrainske dyr?

Janne og de ukrainske heste

Foreningen Dyrlæger uden Grænser blev i marts kontaktet af Janne, som havde fulgt nøje med i situationen med dyrene fra Ukraine og syntes, at der manglede fokus på hestene.
Der var rigtig mange danske hesteejere, der tilbød hjælp til fx transport og opstaldning, men der manglede struktur. Janne gik derfor i gang med at strukturere hjælpen til heste og hesteejere fra Ukraine i Facebook-gruppen ”Danish help to Ukraine – horses and families”.
Der kan læses mere om baggrunden for gruppen på hestemagasinet Malgré Touts hjemmeside her.

Der var også brug for hjælp til indsamling af donationer, og det var her, FDUG kom ind i billedet. Vi havde allerede gang i en indsamling for dyrene i Ukraine, og det var derfor nemt at indgå et samarbejde om at indsamle til hestene – donationer via MobilePay eller bankoverførsel skal blot mærkes ”Heste” eller “UK hest”, hvis man ønsker, at ens donation går specifikt til Ukraines heste.
De donationer, der indsamles til hestene, vil blandt andet blive sendt til Ukrainian Equestrian Federation – Charity Foundation (UEF-CF), som hjælper heste ud af Ukraine via Polen, og Animal Rescue and Care (ARCA), som er en rumænsk organisation, der normalt arbejder med de vilde heste i Danube-deltaet samt forbedring af livskvalitet for arbejdsheste i den sydlige del af Rumænien. Under krigen har de sadlet om til at evakuere ukrainske heste via Rumænien og levere foder til stalde i Ukraine.

De første heste er evakueret

Facebook-gruppen har allerede været med til at hjælpe heste ud af Ukraine. Janne blev kontaktet af nogle svenske medlemmer, som havde brug for ekstra chauffører og biler – og takket være gruppen, blev dette videreformidlet til nogle af de danskere, der havde meldt sig under fanerne med hjælp på den ene eller anden måde.
Opdateringerne om evakueringen er indsat som billedserie nedenfor.

Heste i Ukraine under krigen

Janne har sendt os nedenstående rapport om den generelle situation for heste og hesteejere i Ukraine under krigen, og den giver en rigtig god forståelse for, hvilke udfordringer, vi står overfor…

”Efter Ruslands invasion af Ukraine er heste og deres ejere også blevet ramt. Det er mere komplekst at flytte og transportere heste end for eksempel hunde og katte, selvfølgelig både på grund af deres størrelse, men også fordi der er andre EU-regler for kæledyr kontra heste.
Jeg har selv kontakter i Ukraine og Rumænien, og denne statusrapport er blandt andet på baggrund af disse kontakter samt andre organisationer, for eksempel UEF-CF, ARCA, FEI m.fl..

Situationen i Ukraine er særdeles udfordrende, og mulighederne for evakuering er og har været begrænset. Behovet for hjælp til evakuering, foder mm. til hestene er stigende, og situationen bliver mere og mere kritisk. Nogle steder har man set sig nødsaget til at slippe hestene fri, andre steder er hele stalde blevet bombet imens dyrene opholdt sig der, eller russiske soldater har hærget og besat staldene samt skudt heste.
Det forventes at cirka 1000 heste og omkring 100 stalde, rideskoler, stutterier mv. vil få akut brug for hjælp til foder og evakuering i løbet af april måned.
Der er p.t. etableret transitstalde i Ukraine i områderne omkring Kyiv, Lviv samt Zymna Voda tæt på den polske grænse, hvortil de evakuerede heste transporteres. Herfra bliver flere af hestene transporteret til en EU-stald (godkendt til karantæne) i Polen ved navn Lesna Wola, hvor UEF-CF har en samarbejdsaftale med ejeren. Herfra flyttes hestene til andre stalde i Polen eller andre EU-lande.

Transport af hestene ud af Ukraine er vanskelig, og der er mangel på chauffører samt egnede køretøjer, som kan/vil køre ind i Ukraine. Meget er baseret på frivillige. Der er ventetider for hestene ved grænsen. Hestene skal have pas, chip og sundhedscertifikat for at krydse grænsen til EU. Der er også mange ukrainere, som ikke har råd eller haft mulighed for at rejse den nødvendige kapital til transport samt udfærdigelse af dokumenter, som skal følge hesten. Dokumenterne alene koster cirka 800 euro. Rigtig mange ukrainske hesteejere er p.t. desperate for hjælp, og søger den blandt andet i Facebook-grupper som for eksempel ”Danish help to Ukraine – horses and families”.

Der arbejdes fortsat på at finde flere egnede stalde både i Ukraine og Polen, som kan bruges til transit- og/eller karantænestalde. Her har UEF-CF støttet økonomisk, ligesom de har støttet med foder fra indkomne donationer. Med risiko for overfyldte stalde i Polen arbejdes der på at etablere flere bokse og stalde i Lviv i Ukraine, og nogle er allerede doneret af FEI. Men der er fortsat et stort og vedvarende behov.

Foderet til de heste, der fortsat er i Ukraine, transporteres via EU-transportkorridorer med både lastbiler, tog og fly til et opsamlingssted nær Lviv, hvorefter det videredistribueres til stalde i blandt andet Kyiv og Kharkiv. Det er dog særdeles vanskeligt at nå herfra og ud til mindre stalde i Ukraine på grund af dårlige veje, manglende chauffører og køretøjer. Meget af arbejdskraften består af frivillige, som kører længere ind i Ukraine og leverer foder og humanitær hjælp samt hjælper med evakuering. Og med krigens eskalering er dette bestemt ikke blevet lettere. Det er synligt nu, at mange heste har tabt sig væsentligt, ligesom behov for beskæring/skoning ikke opfyldes.”

Læs flere indlæg om dyrene fra Ukraine her.

 

 

Hvis du endnu ikke har læst om baggrunden for vores projekt i Algarve, kan du gøre det lige her.

Anne fortæller…

Det næste indlæg handler ikke direkte om patienter fra projektet, men om et besøg hos en lokal katteshelter.
De gadekatte i Algarve, der er tamme og glade for mennesker, bliver efter indfangning (og eventuel neutralisation eller anden behandling) videreformidlet til nye familier i lokalområdet via en af de lokale shelters. De katte, der er decideret vilde og højst sandsynlig aldrig bliver glade for at bo sammen med mennesker, bliver sluppet ud igen efter neutralisation og mærkning i øret (så de ikke bliver indfanget igen).
Jeg har tidligere hørt historier om grumme forhold i hunde- og katteshelters i andre dele af verden, og jeg var nysgerrig efter at se, hvordan en portugisisk katteshelter så ud indefra.
Min mand er frivillig på en af de lokale katteshelters et par gange om ugen, så jeg fik nemt lov at komme på besøg – de ville dog blive rigtig glade, hvis jeg lige ville kigge med dyrlægebriller på et par katte, mens jeg var der.

Jeg fik hjælp af Zippy til at skrive noter om de forskellige katte, efter jeg havde undersøgt dem. Som I kan se, mangler han et stykke af sit venstre øre – dette betyder, at han er neutraliseret.

Millioner af katte!

Cadela Carlota Cat Shelter ligger i Lagos’ gamle bydel i en tidligere offentlig park. Bygningen ligner næsten en middelstor, let forfalden portugisisk villa udefra, men indenfor er der fyldt med katte. Faktisk så mange, at det mindede mig om en side fra en af mine yndlingsbøger, fra jeg var barn:

Billede fra bogen “Millioner af katte” af Grete Sonne.

Okay, indrømmet; der var faktisk ikke millioner af katte, men der var lige omkring 70, hvilket absolut syntes af meget i en enkelt villa!
De fleste af kattene var ikke i bure, men rendte frit rundt indenfor i huset, som var fyldt med kattesenge (og som har et helt rum med kattebakker), eller udenfor i løbegården, hvor der var kattehuse, klatrestativer og en stor “sandkasse” med kattegrus.
Udover rummene med de mange løse katte var der en særlig afdeling til de katte, som har testet positiv for katte-leukæmi, så de ikke risikerer at smitte de andre katte. Som tidligere lovet, er katte-leukæmi og katte-AIDS to sygdomme, jeg vil komme ind på i et senere indlæg.

Et af sengerummene. De store bure er til syge (ikke-smitsomme) katte, eller til når der skal introduceres nye katte.

Der var også stillet et par store bure ind i et af rummene. Burene er til de katte, som enten får behandling med medicin (og så undgår man at skulle finde og fange dem 1, 2 eller 3 gange i døgnet), eller som af en eller anden grund er lidt svage, og derfor får et “helle”, hvor de ikke skal dele mad, vand og kattebakke med andre katte. De bliver også brugt, når nye katte skal introduceres i huset.

Det ene hjørne af løbegården.

Og da jeg tog dyrlægebrillerne på…

Alt i alt var jeg meget positivt overrasket over, hvor sunde og glade kattene var. Der var selvfølgelig både nogen, der var nysgerrige og glade for at hilse på et nyt menneske og nogen, der holdt sig mere tilbage, men ingen af kattene var underernærede, og ingen af kattene havde rifter eller sår fra slåskampe.

Kropssproget hos kattene var generelt afslappet, lige indtil det var tid til morgenmad – så var der lige pludseligt fyldt med aktivitet! Der var tydeligvis en rangorden om, hvem der spiste først, men der var ingen slagsmål. Jeg fik forklaret, at de faktisk blev nødt til at overfodre kattene for at være sikre på, at der også var nok til dem, der spiste sidst, så jeg måtte se gennem fingre med, at nogle af kattene var overvægtige. Fair nok – det virkede i hvert fald bedre end alternativet.

Hvorfor drikke fra de nyopfyldte vandskåle, når man kan drikke fra håndvasken?

Jeg undersøgte både nogle katte, som den daglige leder havde noteret med et eller andet (snot, øjenbetændelse, kløe eller andet) og et par stykker, som jeg selv spottede.
Der var heldigvis ikke nogle af kattene, der fejlede noget seriøst, og personalet fik instrukser i, hvordan de forskellige katte skulle behandles, og hvornår de skulle kontakte deres normale dyrlæge, hvis det ikke blev bedre.

Anne Gallagher vom Braucke

Her er jeg igang med at undersøge kattene i leukæmi-rummet. Bortset fra en smule overvægt hos Sir Cat, som her bliver undersøgt, var der heldigvis ikke noget at komme efter – ingen af dem har symptomer fra deres leukæmi.

Men hvad sker der med kattene?

Cadela Carlota Cat Shelter videreformidler kattene til folk i lokalområdet via fysiske opslag, Facebook og annoncer i lokalaviser. Personalet havde overraskende godt styr på, hvem der var hvem af kattene (hvilket er svært, når der er +15 sorte katte!) og gør virkelig deres bedste for at finde gode hjem, der passer til den enkelte kat.
Heldigvis er det meste af befolkningen i Algarve klar over, at der er rigtig mange dejlige katte, der leder efter gode hjem, samt kan se fordelene ved en ung eller fuldvoksen kat fremfor en killing.

Jeg var meget positiv efter mit besøg hos katteshelteren, og jeg vælger at tro på, at de andre shelters i området har samme ånd og tilgang til tingene.

Snowball nyder livet i øverste køje – han er i skrivende stund blevet adopteret af en lokal familie.

Opdatering om Terry

Til slut en kort opdatering om Terry, som forrige indlæg handlede om. Han er nu på fuld tid ude af sit bur om dagen, og hans ben bliver stærkere og stærkere. Han er stadig i buret om natten, da han stadig er lidt klodset, så vi vil helst være til stede lidt endnu, når han tager sine teenage-katte-løbeture op og ned af sofaerne og rundt i hele lejligheden 😉
Han får nu også lov at komme ud på vores altan, som heldigvis har en meget høj mur, som han under ingen omstændigheder vil kunne klatre over.

Terry havde lidt store øjne første gang på altanen.

Læs mere om projektet i Algarve:
Del 1 – baggrund for projektet og katten Puto 
Del 2 – projektets første patient, katten Terry

Vi har tidligere fortalt om det projekt, som KAT Centre i Nepal har igangsat for at hjælpe både de røde pandaer og de hunde, der bor i bjergområderne i/nær Nepals nationalparker, og som Foreningen Dyrlæger uden Grænser har sendt en god portion penge afsted til.
Læs eventuelt mere her (baggrund for projektet) og her (midtvejsopdatering).

Vi har nu modtaget den endelige rapport for projektet. Den er lang, men den er virkelig interessant, hvis man er nysgerrig efter at vide, hvordan dyrlægehjælp foregår i de dele af verden, hvor man ikke komme til med bil, hvor der ikke er pålidelig elektricitet, og hvor tradition og mangel på uddannelse nogle gange kan spænde ben for ens planer.

K-POP, Januar 2022

Rapport over planlægning, udførelse og resultater fra KAT’s Protection of Red Pandas Project (K-POP) i Rara Nationalpark, ward 3, Kanka Sundari Gownpalika.

Introduktion

Projektet blev implementeret i Kanaka Sundari Gownpalika ward no. 3 i Jumla-distriktet. Det er ét af de 10 distrikter i Karnali-provinsen og anses for at være et afsidesliggende, økonomisk underudviklet område. Ikke mange kan læse og skrive, og området ligger lavt på FNs Human Development Index (læs eventuelt mere her). Nepals regering distribuerer mad til lokalbefolkningen i Karnali-provinsen ved hjælp af FNs World Food Programme (læs eventuelt mere her). Flere NGOer rundt i verden arbejder på at løfte levestandarden for befolkningen i dette område, og der har indtil nu ikke været så meget fokus på dyresundhed og -velfærd.

K-POP havde tre hovedmål:
1. Mindske antallet af ikke-neutraliserede hunde i områder med røde pandaer
2. Mindske risikoen for hundesyge (engelsk: distemper) hos hundene
3. Mindske dødeligheden hos de røde pandaer i Rara Nationalpark ved at reducere antallet af hunde via neutralisation samt reducere smittefaren fra hundene via vaccination

K-POP skulle nå disse tre mål ved at neutralisere og vaccinere (mod rabies og hundesyge) hundene i et område, hvor der hyppigt ses røde pandaer (ward no. 3 i Jumla-distriktet).
Et yderligere mål var at oplære lokalbefolkningen i, hvordan de kan tage sig af deres hunde, hvis de fx kommer til skade, da der ikke er nogle dyrlæger i området normalt. Dette blev hovedsagligt gjort via forklaringer og praktiske øvelser, og da projektet var slut, blev der efterladt bl.a. bandagemateriale og sårrens til fremtidig brug.

Lokation

Lokationen for projektet blev udvalgt med hjælp fra Verdensnaturfonden (WWF Nepal) ud fra følgende kriterier:
• Kendt habitat for røde pandaer
• Rapporter om dødsfald blandt røde pandaer grundet hundesyge
• Fremkommeligt via vej eller til fods (højst to dages vandring)

Ud fra disse kriterier fandtes der fire mulige lokationer. To af disse var i et bjergområde ved Rara Nationalpark. Efter rådførsel med Rara Nationalparks autoriteter og rangere, blev det første K-POP planlagt til at finde sted i ward no. 3, Kanaka Sundari Gownpalika, Jumla-distriktet, Karnali-provinsen.

Vejene efter monsunregn

 

Transport

Projektet blev forsinket i 35 dage grundet voldsom monsunregn, hvilket gjorde det umuligt at komme frem med alle materialerne oppe i bjergene. Projektets manager tog på rekognoscering 14 dage inden projektets start for at finde passende steder at overnatte langs ruten samt for at tjekke vejene.
Da det igen blev muligt at rejse, drog teamet afsted d. 12. november 2021. Rejsen tog i alt 3 dage. Da der ikke var fremkommeligt med bil hele vejen, blev der brugt halvanden dag på at transportere alt udstyret til fods den sidste del af vejen. Så i alt blev der først brugt en bus, siden jeeps, og til sidst et par heste og en flok dragere for at få alt udstyret med til indfangning, operationer og vaccination af hundene.

Opstart

Inden selve projektet gik i gang, undersøgte manageren området og holdt et møde med lokalbefolkningen og de lokale myndigheder for at finde ud af, hvordan projektet bedst kunne udføres. Det blev bekræftet, at de lokale hunde udgør en risiko for de røde pandaer, samt at der havde været problemer med uønskede hvalpe i området. Grundet mangel på dyrlæger i området var der aldrig udført neutralisationer i området. Dette bekræftede K-POP i, at en kombineret neutralisations- og vaccinationskampagne var den bedste måde at fremme velfærden og sundheden hos både de hunde, der var med i projektet, samt hos de røde pandaer i distriktet.

Der var formel opstart af projektet med deltagelse fra både de lokale myndigheder og lokalbefolkningen. Lal Bahadur Raut, formand for the Animal Department, holdt en velkomsttale, hvor han takkede KAT Centre for at organisere projektet, og han rettede en særlig tak til de personer, der aktivt deltog i K-POP. Han nævnte også, at det ikke var unormalt, at uønskede hvalpe blev druknet i floden, men at det ikke længere ville være nødvendigt efter projektet. Formanden for landsbyen, Manbir Budha, holdt en tale i samme ånd, hvor han fremhævede vigtigheden af neutralisation af hundene i landsbyen, ligesom han fastslog, at vaccination mod rabies er kritisk, så længe der dør mennesker, hunde og røde pandaer af rabies i Nepal. Manbir Budha nævnte også, at som tak ville kost og logi være gratis for projektets medlemmer under projektperioden.

Udførelse

Udstyret til vaccination og neutralisationer blev gjort klar i de lokale myndigheders bygning, og selve udførelsen af K-POP varede tre dage. Der var blevet informeret om projektet i god tid, så lokalbefolkningen kunne planlægge i forhold til det.
Den første dag kom folk med deres hunde fra morgenstunden. Projektet startede hver dag ved 10-tiden om morgenen, da det ellers ville være for koldt for hundene at være i bedøvelse. Udstyret til neutralisationerne blev gjort klar i to rum – ét til selve operationerne og ét, hvor hundene kunne observeres under opvågningen.

Den første dag blev der vaccineret cirka 40 hunde, men der var markant modstand fra lokalbefolkningen om at få deres hunde neutraliseret. Dette skyldtes især frygt for, at hundene ville blive mindre aggressive efter neutralisation, og derfor ikke længere kunne bruges som vagthunde for fx huse og kvæg. Der blev derfor holdt et krisemøde allerede næste dag, hvor K-POP i samarbejde med de lokale myndigheder fortalte om vigtigheden af neutralisation af hundene i området, samt at neutralisation ikke ville gøre hundene til dårligere vagthunde. Dr Samir og Dr Ibeu fra K-POP forklarede, hvordan neutralisation foregik, og hvordan det på sigt var gavnligt for både hundene, de røde pandaer og befolkningen, men der var stadig stor modstand fra lokalbefolkningen mod at få deres hunde neutraliseret.
Som konsekvens af dette blev projektet hurtigt ændret en smule, så de 108 lokale hunde stadig blev vaccineret – men uden at blive neutraliseret – og der blev sat flere kræfter ind på at indfange, vaccinere og sterilisere de gadehunde, der ikke havde ejere, men alligevel befandt sig i bjergområdet.
Denne modstand fra lokalbefolkningen var ikke forventet, og der blev brugt meget tid på at fange og bringe gadehunde fra et større område end påregnet.
I fremtiden vil der planlægges et par dage op til projektet, hvor lokalbefolkningen får bedre og mere undervisning i, hvorfor neutralisation er vigtigt. Dette vil forhåbentlig mindske modstanden mod neutralisation i afsidesliggende områder.

Endelige tal

• Samlet antal fritlevende gadehunde neutraliseret: 25
• Samlet antal fritlevende gadehunde vaccineret mod rabies og hundesyge: 25
• Samlet antal lokale hunde vaccineret mod rabies: 108 (og 1 kat)
• Samlet antal lokale hunde vaccineret mod hundesyge: 108
• Samlet antal lokale hunde behandlet mod orm: 108
• Samlet antal lokale hunde behandlet mod andet: 6
• Træning af sundhedspersonale i førstehjælp til hunde: 4

Ting, vi lærte under projektet

Ud over den uventede modstand blandt lokalbefolkningen mod neutralisation, var der flere udfordringer under projektet:
• Kølekæde. Det var vanskeligt at sørge for en såkaldt “ubrudt kølekæde” til at holde vaccinerne og visse typer medicin kolde hele tiden. Undervejs blev vaccinerne opbevaret i en pose i den lokale flod, som bliver forsynet med smeltevand fra sneen højere oppe i bjergene. I fremtiden kan det undersøges, om samarbejde med fx FNs World Food Programme kan sørge for en ubrudt kølekæde (da World Food Programme også distribuerer mad, der transporteres på køl).

• Mangel på elektricitet. Der skulle blandt andet bruges elektricitet til sterilisatoren, hvor instrumenterne til operationerne blev steriliseret. Der bliver ført elektricitet til landsbyen, men ikke nok til at få sterilisatoren til at køre. I stedet blev sterilisatoren sat på et gasblus, og instrumenterne blev på denne måde kogt, hvilket ikke er optimalt, men blev nødt til at være acceptabelt i situationen.

• Hypotermi/underafkøling af hundene under og efter operation. Dette var heldigvis tænkt på i forvejen, og K-POP havde sørget for at have nok tæpper og varmedunke med. Frivillige fra lokalbefolkningen var en kæmpe hjælp, når der skulle koges og hentes vand, ligesom lokalt (menneske-)sundhedspersonale holdt øje med hundene og målte deres temperatur hver halve time under opvågningen.

• Oplæring af lokalt sundhedspersonale. Fire lokale kvinder, som alle var sundhedspersonale i forvejen, blev oplært i førstehjælp, sårpleje, behandling af parasitter, pleje af diarre osv. hos hunde. Lokalbefolkningen var generelt meget interesseret i, hvordan de selv kunne hjælpe deres hunde med hyppige lidelser som sår, hudproblemer, diarre osv., da der normalt ikke er en dyrlæge i området.

Konklusion

108 hunde er blevet vaccineret mod rabies og hundesyge. 25 hunde (både hanhunde og tæver) er blevet neutraliseret – alle disse hunde er fra områder med rapporter om høj smitte fra hunde til de røde pandaer med forskellige sygdomme (især hundesyge).
Fire personer med sundhedsfaglig baggrund er blevet oplært i førstehjælp til hunde, om faren ved rabies fra hundebid, og hvordan man sikkert kan håndtere mere eller mindre tamme hunde til fx vaccination.
Lokalbefolkningen blev også undervist i, hvordan de bedst sørger for både deres egne hunde og gadehundene, og hvordan forekomsten af rabies og hundegalskab potentielt kan skade de røde pandaer og andre vilde dyr.

Trods signifikante logistiske og kommunikative problemer blev programmet fuldført, og K-POP har noteret og vil tage ved lære af de udfordringer, der var. Nøglen til succes for fremtidige projekter ligger i kommunikation med lokalbefolkningen inden projektets start.
Der er stadig flere bufferzoner omkring Rara Nationalpark, hvor de røde pandaers fortsatte eksistens er truet af de lokale hunde. Det er vigtigt at kortlægge transmissionen af hundesyge fra hundene til de røde pandaer, så man fremover kan se præcis, hvor stor en forskel, et projekt gør. Seniordyrlægen hos K-POP har derfor foreslået, at der laves research indenfor dette, inden det næste neutralisations- og vaccinationsprojekt opstartes.