De røde pandaer i Nepal – del 1

, ,

Foreningen Dyrlæger uden Grænser har tidligere støttet Kat Centre i Nepal. I år har de startet et nyt projekt, som hjælper gadedyrene (hvilket er FDUGs hovedmission) og samtidig har den gevinst, at de er med til at beskytte de røde pandaer i Nepal.

Projektet hedder KATs Protection of Red Pandas, og artiklen herunder handler om baggrunden for projektet. Vi vil efterfølgende komme med opdateringer, efterhånden som projektet skrider frem.

En rød panda?

Den røde panda er et lille pattedyr, der – trods navnet – ikke er beslægtet med den sorte og hvide bjørn, som de fleste kender. Man troede tidligere, at de var beslægtede, men faktisk er den røde panda tættere beslægtet med stinkdyrfamilien, mårfamilien og vaskebjørnefamilien.

Den røde panda har i lang tid været betragtet som et symbol på Nepals rige dyreliv, men muligvis kan det ikke vare ved, da der kun er små lommer af vildtlevende individer tilbage – hovedsagligt i de østlige Himalayabjerge – og antallet falder hurtigt.

Størstedelen af de vildtlevende røde pandaer i verden lever i Nepal. Især er Langtang og andre nationalparker i Nepal kritiske for artens overlevelse, da de her er sikre mod krybskytter og mod de voksende byer, som har ødelagt størstedelen af de røde pandaers naturlige levesteder. Dog er der – trods nationalparker – gradvist mere og mere overlap mellem deres naturlige levesteder og omstrejfende hundes territorier… og det er her, KAT Centre kommer ind i billedet.

De røde pandaers udbredelse i Nepal

Hvorfor gennem KAT?

KAT Centre blev gjort opmærksom på, at en af de største trusler mod de vildtlevende røde pandaer var omstrejfende hunde, og dette blev grundlaget for et større projekt, som udover støtte fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser modtager støtte fra Red Panda Alliance, Nordens Ark i Sverige og Verdensnaturfonden.

Omstrejfende hunde – som er noget af det, KAT arbejde med til hverdag – er farlige for de vildtlevende røde pandaer både på grund af slåskampe, men også på grund af overførsel af forskellige sygdomme, som kan have dødelig udgang.

I dag er der kun cirka 2500 røde pandaer tilbage i det fri. Til sammenligning var antallet i 2014 lige over 10000 – et klart signal om, at det er vigtigt at gribe ind hurtigt!

røde pandaer

Udvikling i antallet af vildtlevende røde pandaer

Så hvad kan man gøre?

Helt kort går projektet ud på at mindske kontakten mellem de røde pandaer og omstrejfende hunde på en human måde, så man undgår slåskampe og overførsel af sygdomme.

En af disse sygdomme er virussygdommen distemper (“hundesyge” på dansk), som overføres fra omstrejfende hunde til de røde pandaer, og som næsten altid har dødelig udgang for en rød panda. Sygdommen overføres blandet andet gennem urin, så når hundene sætter duftmærker på de træer, de røde pandaer kravler op og ned af, bliver pandaerne nemt smittede.

Der kan dog også overføres parasitter og andre sygdomme (som for eksempel rabies) fra hundene til de røde pandaer.

Projektet er delt op i flere trin:

  • Kortlægning af de områder, hvor de røde pandaers territorier overlapper gadehundenes

  • Massevaccination af gadehunde mod bl.a. distemper og rabies i såkaldte “bufferzoner”

  • Oplæring af lokale NGO-dyrlæger til at kunne behandle og rehabilitere tilskadekomne røde pandaer

  • Årlige neutralisationsprojekter af gadehunde for at undgå overpopulation og overlap mellem gadehundeterritorier og de røde pandaers levesteder (bonus: neutraliserede hunde sætter færre duftmærker, hvilket fører til mindre smitte)

  • Oplæring af lokalbefolkning og samarbejde med lokale myndigheder for at undgå mishandling og masseaflivning af gadehundene (for dét er også en udfordring!)

Skitse af zone-princippet omkring de røde pandaers levesteder

Hvad får hundene ud af det?

Da Nepal er det eneste land med en betydelig population af røde pandaer, tiltrækker de røde pandaer både naturbevaringsorganisationer, frivillige og turister til Nepal. I området omkring de røde pandaers levesteder er de derfor direkte eller indirekte med til at sørge for jobs til over 500.000 nepalesere.

Da den røde panda har en særlig plads i mange nepaleseres hjerte (både som symbol på Nepals rige dyreliv og som medvirkende til at lokalsamfundene kan overleve på grund af blandt andet turisme), kan det gå meget hårdt ud over de hunde, som også bor i området. En gadehund, der angriber en rød panda, risikerer at blive brutalt straffet af de lokale.

Der er også set eksempler på områder, hvor de lokale myndigheder har beordret aflivning af alle gadehundene for at beskytte de røde pandaer. Dette er en umenneskelig og i øvrigt ineffektiv måde at kontrollere gadehundebestanden på: hvis man afliver alle gadehunde i ét område, vil gadehundene fra de omkringliggende områder langsomt flytte ind over de følgende år. Den bedste måde at kontrollere gadehundebestanden på er via neutralisation, da der på den måde ikke efterlades et “hul”, som andre gadehunde blot vil udfylde. Hvis man samtidig med neutralisationerne vaccinerer mod bl.a. rabies og distemper undgår man, at hundene i området smitter de røde pandaer.

Så alt i alt er projektet med til at sørge for en sundere hundepopulation via vaccination og neutralisation (læs evt. her, hvorfor neutralisation giver en sundere gadehundepopulation), og man undgår mishandling og masseaflivninger af gadehundene.

Gadehunde i nærheden af en af de nepalesiske nationalparker

Læs eventuelt mere om projektet på engelsk og se flere billeder her.

Foreningen Dyrlæger uden Grænser ansøgte QATO Fonden om støtte til dette projekt, hvilket blev bevilget. Hele beløbet fra QATO Fonden går direkte til KATs Protection of Red Pandas.

/af

Nyt fra ASPA i Tanzania

, ,

Om ASPA

ASPA står for Arusha Society for the Protection of Animals. I over 20 år har ASPA arbejdet for at opretholde sin målsætning om at køre forskellige projekter, der øger velfærden hos dyr – det er fx gennem undervisning i de lokale skoler, behandling af tilskadekomne dyr, hjælp til dyrene med at finde et nyt hjem, dyrlægehjælp til hunde, katte og æsler samt at være med til at have indflydelse på fremtidig lovgivning om behandling af dyr.

Hjælpeprogrammet til hunde og æsler koncentrerer sig hovedsagligt om de dyr, der bor i de fattigste landsbyer i Arusha-distriktet. Programmet tilbyder gratis dyrlægehjælp; blandt andet ormekure, behandling af skab, sårbehandling, trimning af hove, rabiesvaccinationer og neutralisationer. De ejere, der kommer med deres dyr, får også instruktion i, hvordan de bedst holder deres dyr raske og sørger for god dyrevelfærd.

ASPA er den dyrevelfærdsorganisation, der har været længst tid i Arusha-distriktet. De sørger for undervisning i, hvordan dyr skal passes og respekteres, hvordan man kan arbejde henimod at undgå rabies (herunder hvorfor det er vigtigt med kontrol af hundepopulationen), de tilbyder dyrlægehjælp, og de udfører politisk arbejde for at få bedre love om dyrevelfærd. En af organisationens grundpiller er uddannelse af lokalbefolkningen, både for at skabe opbakning om at tage affære, hvis man støder på et dyr i nød, og for at oplyse om, hvordan ASPA kan hjælpe – også, hvis man ikke har så mange penge.

Møde med lokale myndigheder og politikere for at skabe opmærksomhed om dyrevelfærd

Der er stærkt brug for denne undervisning i Arusha. ASPA har registreret et højt antal af gadehunde og -katte; der er stadig mennesker, der udsætter deres dyr for mishandling på grund af uvidenhed; dyrevelfærden på slagterierne i Arusha har virkelig brug for forbedring; og lokalbefolkningen, der enten selv har dyr, eller som ser dyr i deres dagligdag, der har brug for at vide, hvad der er rigtigt og forkert, når det kommer til dyrevelfærd.

ASPA har også tilbudt dyrlægehjælp i over 20 år, hvor hovedfokus har været hunde, katte og æsler. Dette er virkelig faldet på et tørt sted i de landsbyer i Arusha-distriktet, hvor befolkningen ellers ikke har adgang og økonomi til at tage deres dyr til dyrlægen, når det er nødvendigt. ASPA har også arbejdet for indfangning og neutralisering af gadedyr.

Kø til rabiesvaccination og dyrlægebehandling i landsbyen Olei Guruno

Donation fra FDUG

I sommers modtog ASPA igen en donation fra Foreningen Dyrlæger uden Grænser. Denne donation gik hovedsagligt til vaccination af hunde mod rabies samt undervisning. Denne undervisning er virkelig med til at ændre folks opfattelse af hunde og katte som dyr, der skal passes på og sættes pris på. Donationen har især været brugt til undervisning om rabies samt rabiesvaccinationer til hundene i landsbyerne, hvilket sammen med neutralisationer er med til at mindske forekomsten af rabies i området [og hvordan dét hænger sammen, kan I læse mere om her, red.].

Undervisningsprogrammet henvendte sig denne gang både til skolebørn, til de små landbrug i samfundet og til resten af lokalbefolkningen. Der blev i alt besøgt fem primary schools og tre secondary schools [hvilket i Danmark svarer cirka til 1.-6. klasse og 7.-10. klasse, red.]. Der blev lagt vægt på, hvorfor rabies er så farlig en sygdom, hvordan rabies kan undgås hos hunde og mennesker, hvad man skal gøre og være opmærksom på, hvis man bliver bidt af en hund, og hvorfor det er så vigtigt at få sin hund vaccineret mod rabies. Afslutningsvis var der i forbindelse med hvert besøg mulighed for at tage sin hund til dyrlægen og få den rabiesvaccineret samt at få hjælp til behandling af eventuelle andre sygdomme.

Der blev også lavet og distribueret brochurer og pamfletter for at få budskaberne fra undervisningen ud til den bredere befolkning.

ASPA

Albert fra ASPA underviser børnene i Nadosoito Primary School

Og i tal…

I alt blev 341 hunde og 12 katte vaccineret af ASPAs dyrlæger, distriksdyrlæger og dyreassistenter, der trådte til med en hjælpende hånd. Skolebørn og andre hundeejere bragte deres hund (eller kat) til dyrlægerne for at blive vaccineret, og alle vaccinerede dyr fik efterfølgende udstedt et certifikat. Anbefalingen i Tanzania er en årlig revaccination, og ASPA håber på, at alle vil få deres dyr vaccineret igen næste år.

Udover at komme til vaccination, havde næsten 30% af hundene sår fra fx hundeslagsmål, og disse blev også tilset og behandlet af ASPAs dyrlæger. Mange af hundene havde også andre lidelser som hudinfektioner, øjenbetændelse eller diarre. Ved sidste års besøg i disse områder var der dog endnu flere hunde, som havde en eller anden form for sygdom eller skade, så der sker langsomt men sikkert en forbedring af dyrevelfærden!

Børn og hunde i landsbyen Olei Guruno

Hvad forventer ASPA, at donationen har bidraget med?

  • Færre tilfælde af dyremishandling i Arusha på grund af uvidenhed eller frygt
  • Reduktion i rabiestilfælde i Arusha, både hos hunde og mennesker
  • Bedre muligheder for de lokale myndigheder for at blive opmærksomme på sager om dyremishandling, da lokalbefolkningen nu kan være med til at holde øje og reagere på dette
  • Bedre dyrevelfærd hos dyrene hos de mennesker, der nu har fået instruktion i, hvordan de bedst sørger for deres dyr

Der kan læses mere om ASPA og deres arbejde her.

/af

Nyt fra Animal and Environment Association i Bethlehem

, ,

Vi har i en del år støttet denne organisation, som Diana Gorge har startet. Denne ildsjæl sørger for, at de herreløse hunde og katte i den palæstinensiske del af Bethlehem får hjælp.

Hun sørger for, at de herreløse hunde og katte får dyrlægehjælp samt bliver neutraliseret og vaccineret. Derefter forsøger hun at afsætte dyrene via organisationens meget aktive Facebookside til gode hjem.

Bethlehem

Bethlehem Animal Shelter

Bethlehem Animal Shelter er det eneste hunde- og katteinternat og hjælpeorganisation på Vestbredden, og de har svære arbejdsbetingelser, da befolkningen i området ofte søger de hurtige løsninger, som f.eks. at lægge gift ud til dyrene eller på anden måde dræbe eller skade dem. Da der samtidig ikke er en dyrebeskyttelseslovgivning for området, bliver disse uhyrligheder ikke straffet.

Organisationen forsøger at ændre disse forhold ved påvirkning af lokalpolitikere samt befolkningen. De tager bl.a. ud på mange skoler og holder foredrag om, hvor vigtigt det er at passe godt på dyrene.

Derudover opfordrer de lokalbefolkningen til at indlevere hunde og katte, som er herreløse i området, således at de kan behandles, neutraliseres og vaccineres og derefter adopteres.

Organisationen har et godt samarbejde med lokale dyreklinikker, som udfører en masse arbejde for symbolske beløb.

Hvad bliver jeres støtte brugt til?

Det sidste beløb, Foreningen Dyrlæger uden Grænser donerede til Diana i Bethlehem, gjorde det muligt at:

  • Indfange 50 gadekatte, hvoraf 34 af dem blev behandlet af en dyrlæge, og 16 af dem blev neutraliseret.
  • Redde 50 æsler, hvoraf flere var misrøgtede eller ramt af biler.
  • Redde over 100 hunde, som var enten syge, kommet til skade, misrøgtede, ramt af biler eller forsøgt forgiftede. Næsten 20 hvalpe døde desværre efterfølgende, enten på grund af førnævnte årsager eller som følge af parvovirus. Fem af hundene blev neutraliseret, og 30 af hvalpene beholdes indtil de er gamle nok til at blive neutraliseret. Alle hundene blev vaccineret.
  • De 70 hunde, der allerede boede på internatet, blev også vaccineret.

Du kan læse meget mere på deres Facebookside her.

/af