Kære allesammen…..
Så er det igen tid til at berette lidt om liv og levned her hos mig i regnvåde Costa Rica….heldigvis er regntiden ved at være ovre, officielt den 1. december, men det kommer lidt an på hvor man befinder sig, hos os er det omkring midt december.
Siden sidst jeg skrev, har vi haft kastrations-runde i vores lille landsby, Jaris, hvor 29 dyr blev opereret, hvilket er helt fint herude på landet. Eugenia, som står for “biksen” ringede og fortalte at næsten ingen var tilmeldt og det kunne være at vi blev nødt til at aflyse !!!!
Kampagnen blev gjort via facebook, men det er jo ikke alle der har adgang til ,så jeg tog fluks ud og opsatte en 35 beskeder hos div. købmænd, bus-stoppesteder, kirker, afleverede personligt til en som havde 5 katte-damer og ham inviterede jeg personligt med lovning om, at han kunne få det gratis !!!! Tænk sig, han kom aldrig, ikke engang bare med en enkelt kat og ham og hans bror er ellers folk, som jeg også hjælper med foder og løser evt. problemer mht. til deres dyr. og har gjort det i flere år. Sidste gang var en tæve med 8 hvalpe, hvor både mor og hvalpe gik for lud og koldt vand, men heldigvis tog min søde hundeveninde, Candy, dem til sig og fungerede som “vugge-stue” kan man sige, casa cuna, hedder det her og jeg stod for alle udgifter, foder, vaccine etc.
Egentligt gik det fint, men så begyndte der at vise sig problemer, hvor hvalpene havde besvær med at gå/løbe etc. Min gode veninde, dyrlæge Laura besøgte dem oppe hos indianerne hvor Candy bor og ringede til mig, sagde at hun syntes de skulle aflives, men da jeg i mellemtiden havde kontaktet min gamle dyrlæge i San Jose (som jeg sendte en video af hvalpene) og som sagde at de manglede et ordentligt skud af potasium for det var det han mente at de manglede, så sagde jeg til Laura at vi lige skulle vente en 10 dages tid. Måske var det en dårlig ide for på nær en, døde de alle så måske havde de andre problemer pga. mangel på nutrition, da tæven var gravid. Det er normalt at tæver bliver tynde i forbindelse med graviditet og fødsel, men denne her var ekstremt mager og måtte have kalcium og alt muligt andet for at komme op og stå og give mælk til sine unger.
Candy have tæven i snor for hun stak af til trods for hvalpene, hunden blev steriliseret hos en runde der, og jeg hentede hende for at rekuperere hende her hos os, få lidt mere sul på kroppen, og hun blev lukket inde ovre bagved gæstehuset, på et område med et højt hegn !!!! det bal var hurtigt forbi… efter en dag kom Yadira, min hushjælp som passer hundene, og sagde at tæven var stukket af !!! Vi satte en undersøgelse i gang og ganske rigtigt, bare 8 timer efter at hun var blevet fodret, indfandt hun sig hos sin ejer… guderne må vide, hvordan hun fandt frem for såvel ham som os befinder os ude på landet og hun har aldrig været her før, taget hertil i bil, men hun er en rigtig “surviver” og finder hjem via sin lugtesans.
Det samme gjaldt for en anden lille tæve jeg hentede som var sat på gaden hele to gange langt herfra, men som alligevel fandt hjem igen til en ejer, som ikke ville have hende. Hun var gravid, fik sine to hvalpe som blev adopteret, da de var gamle nok og jeg tog tæven for der hvor hun blev passet kunne hun ikke blive. Hun blev opereret/vaccineret hos vet. Laura som tilbød at sætte hende op til adoption, hvilket hun blev efter en tid….hun fik endelig et godt hjem, hvor hun er blevet “prinsesse” og må sågar sove i seng hos sin nye ejer !!!!
På facebook så jeg at Eugenia havde sat ind at hun manglede en person som kunne tage en tæve som netop havde født 4 store hvalpe i forhold til sin egen størrelse og at hun var tilløbet hos en person, som ikke kunne have hende. Well, jeg har jo en indhegning bagved gæstehuset med hundehus, så jeg tog tæven og de 4 hvalpe, alle tæver !!!!
Vi døbte tæven Lillie og jeg har da aldrig set en bedre mor end hende og jeg har ved Gud set mange!!!! Disse hvalpe blev passet i “hoved og røv” i den grad at jeg først tænkte at hun ville slikke dem så meget for at gøre dem rene at de ville være våde konstant og blive forkølede, men nej, sådan gik det ikke.
Da de blev lidt større var hun igen den perfekte hundemor som både legede med dem, men også opdrog dem mht. bide-hæmning etc. Efter en måneds tid var de små nu så store at bare to af dem, var ligeså store som deres mor og da de stadig diede, skyndte vi os at lære dem at spise selv for at skåne moderen, de små ville suge al kraft og saft ud ad hende og hun kunne gå i koma pga. kalkmangel.
Min dyrlæge kom og vaccinerede dem alle plus et par andre, nogle her og andre hos naboer og alle 4 blev givet til adoption, Eugenia afsatte 3 blandt hendes familie og Yadiras far havde mistet sin hund, var meget deprimeret, så han fik den yndigste men også frækkeste af dem alle, Pinta døbte han hende og hun er blevet hans øjesten….
Jeg selv har beholdt Lillie indtil videre, hun hjælper mig med at “passe” en hund jeg hentede hos indianerne og som var så tynd at dyrlægen nægtede at operere ham, så er en hund altså mager. Han er nu kastreret og vaccineret og jeg skulle jo egentligt give ham tilbage, men jeg ved at han vil blive sat i kæde og selvom han får opmærksomhed hos hende, så er han jo nu anderledes vant og futter rundt og leger og er blevet en hund som har det godt. Jeg ved ikke, jeg har jo og har haft SÅ mange hunde i mine hænder, men nogle af dem banker mit hjerte for mere end for andre og han er en af dem !!!
Jeg har med glæde modtaget en donation fra jer som jeg er dybt taknemmelig for, en del er brugt til kastration i Jaris, men da 12 inviterede dyr aldrig dukkede op, så har jeg givet det beløb til kastration som mine veninder afholder. Diana vil afholde en runde i et slumkvarter i San Jose, så hun får 10 kastrationer og min veninde Patricia vil afholde en runde hos mindrebemidlede bønder oppe i bjergene i nærheden og hvor det “vælter” med hunde, hun får også 10……begge ved at denne donation kommer fra jer og at jeg har bestemt at den skal bruges til tæver eller hun-katte…..”drengene” må vente….
Jah, alt for nu, jeg sender nogle billeder, når jeg får dem, indtil videre ønsker jeg alle alt godt og mange, mange tak for hjælpen til “mine dyr” her…..såvel de som jeg er glade for den støtte……
Et hundeknus fra
Lise
Dyrlæger uden Grænser 
https://foreningendyrenessos.dk/before/shop/