EDKE (The Greek Action of Volunteer Veterinarians) er et team bestående af dyrlæger og veterinærstuderende. Deres formål er at give dyrlægehjælp til gadedyr i Grækenland.

Vi har netop, i forbindelse med vores donation, modtaget en tilbagemelding omkring deres indsats i forbindelse med de voldsomme skovbrande som hærgede i store områder nær Athen, og som ulykkeligvis kostede rigtig mange menneske- og dyreliv.

I forbindelse med branden i Attika etablerede deres frivillige dyrlæger og veterinærstuderende hurtigt en førstehjælpsstation i Rafina, som er en by der ligger tæt på det område, hvor brandene hærgede. De gav førstehjælp til de vilde dyr, til gadedyrene samt til de privatejede dyr, som i panik var løbet hjemmefra og kommet til skade i branden.

EDKE kontaktede også de lokale dyrlægeklinikker og lavede et samarbejde med dem, således at de dyr som havde brug for indlæggelse, kunne modtage behandling. De fleste patienter havde forbrændinger, skader, vejrtrækningsproblemer samt var dehydreret og i chok.

De arbejdede i 10 dage i førstehjælpsstationen. Deres frivillige hjalp samtidig også i området i det vestlige Attika (Kineta) som var ramt af skovbrandene. Her behandlede de mest landbrugsdyr som får, geder og svin, men derudover behandlede de også gadehunde og -katte.

De var i alt et team bestående af 30 frivillige dyrlæger, som behandlede de dyr som var blevet såret i brandene og omkring 200 dyr modtog behandling.

Personale fra Husum DyreklinikVi er rigtig glade for, at mange danske dyrlægeklinikker støtter op omkring vores arbejde, og har valgt at have vores indsamlingsbøtter stående i deres klinik. Vi har netop været ude og hente en del bøtter, og vi fik mange positive tilbagemeldinger.

Indsamlingen har været afholdt hos en del sjællandske dyreklinikker, og vi takker for den store opbakning vi har modtaget, og glæder os over, at vi sammen kan gøre en forskel for dyr i nød. På billedet ser I nogle glade engagerede piger fra Husum Dyreklinik, som havde en bøtte til os, som var fyldt helt op.

Af hjertet tak til alle Jer, der har været med til at støtte vores indsamling.

I Grækenland truer skovbrandene både mennesker og dyr. Mens brandfolk og redningsarbejdere arbejder for at redde de mennesker, som er i fare for skovbrandene, arbejder mange organisationer for at hjælpe de dyr, som også lider under skovbrandenes færd.

Mange lokale dyrlæger og veterinærsygeplejersker stiller allerede deres viden og arbejdskraft til rådighed for at hjælpe dyrene, mens midlerne til medicin, foder og andre fornødenheder er små.

Derfor har vi valgt at donere kr. 10.000,- til organisationen The Greek Action of Volunteer Veterinarians – EDKE , som arbejder for at hjælpe gadedyrene i skovbrandernes område.