I uge 44/2017 bragte Hjemmet en 2 siders artikel om vores næstformand, Dyrlæge Mogens Østergaard Hansen, kort få uger efter at Mogens, som den første europæer, havde modtaget den internationale pris “Henry Schein Award” – også kaldet Årets Internationale Dyreven – valgt af dyrlæger fra hele verden for sit arbejde med gade-
hunde, især i Asien.

I artiklen fortæller Mogens om hvorfor han – efter en lang uge med dyr på klinikken – også arbejder med dyr i sit fritid, og om hvorfor arbejdet med Animal Birth Control-projekterne er så vigtig for verden gadedyr.

Læs hele artiklen her.

Vi takker desuden Hjemmet og Journalist Ulla Iversen for bringe artiklen, men også for at vi kan lægge artiklen ud til alle vores læsere.

Kære alle sammen

Denne mail bliver kort, idet jeg har problemer med min computer og min teknikker kan heller ikke finde fejlen, jeg kan ikke mails, men ikke sende mails. I næste uge skulle problemet være løst og så kan jeg sende denne mail, hvis den ikke forsvinder, derfor bliver den kort.

Allerførst vil jeg gerne sige mange, mange tak for jeres donation som faldt på et tørt sted, jeg ved ikke hvad der sker, jeg synes at vi alle har kastrationsrunder her og der, men der er lige så mange dyr som før!! Well ikke helt så mange, men håbet om at få “ryddet helt op” er stort og derfor klør vi alle på i hvert vores område. Jeg selv er jo ikke længere personligt til stede i de massive kastrationer, jeg sidder og kigger med i baggrunden, kommer med forslag til ny-tænkning og betaler diverse dyrlæger med jeres donationer, når der er hunde/mennesker, der ikke kan betale selv.

Året 2018, fra omkring midt februar, er HUNDENS år i det kinesiske horoskop og I må gætte hele 3 gange på hvilket der er mit tegn? Yep, jeg er hund og min idé er at sætte mig ned med diverse grupper i mit område, og se på hvad vi kan finde på sammen. Jeg vil gerne dele dette store område op i mindre dele og se om vi kan få nogle flere “hunde-folk” med ude i landområderne, bla. diverse indianer-reservater som er svært tilgængelige selv med en gammel 4-hjulstrækker som min gamle dame (Toyota Landcruiser 1985) som ved Gud har kørt på de mest umulige veje/stier, gennem floder osv. Men den gamle dame kan da stadig, lige som mig som bliver 60 forår til marts!!! Det er kommet mig for øre, at der er flere små grupper som laver mere eller mindre individuelle “runder” og dem vil jeg få fat i, og se om jeg kan få alle til at samarbejde, ikke nemt med folket her, men værd at prøve!!Den største gruppe er den jeg startede i sin tid og allerede nu er der kritik etc. grupperne imellem, men min styrke ligger i at få folk til at enes, når der er et fælles mål og når jeg så samtidig kan være behjælpelig med penge fra jer, så ser det hele lidt lysere ud, og vi kan i fællesskab få så mange dyr som muligt opereret. Dette er mit nytårsønske for 2018 plus noget bedre helbred, men det er jo en hel anden snak…….

I ønskes alle en rigtig god jul og at hunde-året 2018 kan blive et godt år for alle…… også de 4-benede og sidst, men ikke mindst, rigtig mange, mange tak for jeres hjælp til mit/vores arbejde her i Costa Rica!

Lise