Kære allesammen.

Nu er det et stykke tid siden jeg skrev sidst og det er sandelig ikke, fordi jeg ikke har noget at skrive om, jeg og alle andre, der laver det samme arbejde mht. forladte hunde og katte, har RIGELIGT at se til for at se hvor vi kan hjælpe de stakkels dyr.

Personligt har jeg daglige opkald fra folk der spørger om jeg kan tage deres dyr, nogle er gravide tæver, nogle allerede med hvalpe, andre har taget hunde til sig og skal nu flytte og kan ikke tage dem med sig. Det sidste er grunden til at jeg aldrig afgiver en hund i adoption til folk, der lejer for de fleste flytter og efterlader dyrene fordi de enten ikke kan eller vil tage dem med sig. Hunde og katte bliver troligt hvor de er, i det forladte hjem, det er jo deres hjem og venter på at deres familie dukker op igen og det sker bare ikke, så er det at naboer ringer til mig og beder om at jeg henter dem. Det kan jeg ikke, jeg har ikke plads og heller ikke råd til at brødføde så mange.

Mit arbejde med gadehunde koster mange penge, jeg bruger ca USD 500.00 pr. måned, ¼ af min enkepension, så nu er jeg begyndt at nedskære for de familier jeg har hjulpet igennem mange år, jeg giver lidt foder her og der, men ikke på regulær basis og det lader til, at folket forstår det og prøver på at hjælpe sig selv. Jeg er virkelig ked af ikke at kunne hjælpe, faktisk bliver jeg deprimeret af det, men det nytter jo heller ikke.

Det gode er at vores massive kastrations-runder går fint og Eugenia og Luisa klarer den del, mangler der penge, så betaler jeg med jeres donationer. Jeg selv laver individuelle kastrationer med hjælp fra bla. Candy, som virkelig gør et stort arbejde, jeg har betalt hende for kastrationer og vacciner og hun finder familier til alle hvalpe og mødre og de penge tager jeg fra jeres donationer og lægger lidt til her og der af mine egne penge. Candy siger “tak for hjælpen” med billeder – 3 blev steriliseret og to af dem blev adopteret – vi er taknemmelige for jeres støtte af hele vores hjerte.

For lidt over en måneds tid siden ringede min veninde Laura med et problem. En lille hanhvalp, sat på gaden, havde lagt sig under deres bil og faderen så den ikke, startede bilen og overkørte den lille over snuden. Den blødte kraftigt og jeg sagde til Laura at hun skulle få den bragt til vet. Laura for enten at få den op at stå eller aflive.

Den lille han-hvalp havde alskens problemer, fyldt med orm, erligia, vet. Laura havde ham i en uge og ringede og sagde at den skulle væk derfra, idet hun havde store problemer med parvo-virus og hunde-syge og til trods for vaccine, kunne han blive smittet pga. hans lave immun-system. Jeg hentede ham og blev fortalt at han var ”retarderet”, dvs. at når han spiste faldt hovedet ned i madskålen, han kunne gå en meters penge, men så faldt han om.

Jeg fandt en familie som kunne tage ham, men nu kan de ikke længere og nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med ham den lille, det lader til at han kan bevæge sig fint, men hvis han roder sig ind i højt græs, feks, så ved han ikke hvordan han skal komme fri. At få afsat en sådan hvalp er næsten håbløst, men måske er der eet eller andet sted en person, som vil hjælpe ham.  Jeg ville tage ham her i huset, give massage og styrke ham, det er jeg faktisk god til MEN jeg har allerede 8 i huset og få en debil lille hanhund inkorporeret i flokken, ville være umuligt, alle vil true ham og måske bide ham ihjel…l ad mig sige det sådan, jeg tør ikke tage chancen.

Nu da vi er ved det, så kom min hushjælp Yadira i går morges og sagde ”Jeg har en nyhed, som du ikke vil bryde dig om” hvortil jeg svarede ”Så lad være med at meddele mig den!!!”

Well, nyheden var at een eller anden havde bundet en lille sort hund ved min indgangsport, hunden var så fyldt med pels-knuder at man ikke engang kunne se dens køn, ej heller øjne, dyng-våd fordi det havde regnet hele natten. Jeg gned mig lidt i øjnene og tabte min kontaktlinse….. vi fandt den og jeg sagde, at nu ville jeg lige putte den ind igen og tænke!!!!

Resultat blev at hun skulle hente den ved porten, putte den i bilen og jeg ville tage den lille til dyrlægen. Det gjorde hun og hunden takkede ved at bide hende i hånden, ikke særligt meget og da hun viste mig ”bid-såret” sagde jeg at der er jo ikke engang gået hul så det er ikke så galt endda.

Jeg selv satte mig i bilen og udøvede alt, hvad jeg ved om dæmpende signaler, godbidder, blød tale etc. og det eneste den lille gjorde, var at knurre ad mig. OK, fortalte jeg hunden, du kan lige sidde her i bilen i ro og fred og samle dig til vi tager dig til dyrlægen.

En time efter tog vi afsted og da hun så mig ville den lille hale ikke holde op med at vifte og i den halve time det tager til dyrlægen aede jeg hunden over det hele, også under bugen og fandt ingen penis, altså en lille tæve.

Jeg har altid 5 ting i bilen, ormemiddel til en gadehund, godbidder, en hundesnor, murer-handsker og en saks !!! Saksen bruger jeg til hunde der har en snor/halsbånd omkring halsen som jeg ser på gaden (også uden at være gadehund) og denne lille tæve have et reb der var så stramt at hun knap kunne ånde, ej heller spise og drikke sikkert derfor hun er rad-mager og hos dyrlægen bad jeg om at de ville klippe snoren som det første……nu kunne hun ånde, spise og drikke og den lille hale holdt bare ikke op med at logre.

Jah, et lille udpluk af livet her hos mig…..i ”mit næste liv” vil jeg have to kanariefugle eller en regneorm i en urtepotte!!!!

En sommerhilsen herfra og igen TAK for jeres donationer!

Lise

Hvaple som skal vaccinneres: