britiske-stjerner-soidog-foBritiske stjerner som Dame Judi Dench, Ricky Gervais og andre skuespillere fra bl.a. Downtown Abbey gør, i samarbejde med den britiske avis The Independent, deres for at gøre opmærksom på de lidelser, som mange hunde gennemgår for til sidst at ende som ofre i den thailandske kød- og pelsindustri. Stjernerne bakker alle – i en video – op om den underskriftsindsamling, som Soi Dog Foundation har iværksat for at få Thailands regering til at sætte en stopper for handlen og dermed også den grusomme mishandling af hundene.

Hjælp hundene ved at skrive under her: savedogs.soidog.org

Se stjernernes video fra Youtube.com her.

Billederne er fra Soi Dog Foundations facebook-side, som kan ses her, og The Independents artikel kan ses her.

Folk ringer og regerer i øjeblikket, Ana hjælper med at passe en tæve med 7 hvalpe som blev afsat hos hende, Patricia har en tæve med 7 hvalpe, ca 2 mdr. gamle som hun passer, Elisa passer en tæve med 2 hvalpe plus to hanhunde som også er sat på gaden, Melissa har taget en tæve-hvalp, Nancy tog en hanhund som hjælper med at tage rent vasketøj ned, og lægge det fint sammen på jorden…dygtig hund…..og så fremdeles, det er bare nogle af dem jeg kender.

Dertil kommer alle dem, der hitter mit nummer via en nabo og en af dem ringede i aftes, en sød, venlig ældre herre fra landsbyen i nærheden som spurgte om jeg kunne hjælpe med at få afsat 4 killinger!!! Det kunne jeg ikke, men spurgte om han ikke havde et familiemedlem som kunne hjælpe med at få dem sat på facebook, hvortil han svarede ”jamen, jeg er da på facebook”  – hvilket forundrede mig hans alder taget i betragtning.

Han havde lært de små at gå i kattebakke og opføre sig ordentligt indendørs for, som han sagde” nu om stunder skal man opdrage de små til at være indendøre idet alle arbejder og der er ingen til at opdrage dem, så laver de ulykker og bliver skældt ud for noget som de ikke kender til, feks. at gå i kattebakke og ikke gøre sig rene i sofaen eller sengen”!!! Jeg var forbløffet, denne tankegang er noget unormal for en ældre mand her ude på landet , jeg takkede ham meget for hans betænksomhed og ønskede ham held og lykke med de små, sagde at moderen skulle steriliseres og vaccineres og at det ville jeg/I betale for.

På hjemmefronten er alt vel bortset fra at Duffy og Duni er eksperter i at grave sig ud under hegnet i gæstehuset, hvor de har en 500m2 at boltre sig på, men det er sjovere udenfor!!! Hannen, Duffy, er graveren, tæven Duni akkompagnerer med gøen, og når hullet er lavet  så stikker de af. Duni lider af epilepsi, sådan ser tilfældene ud, men kan naturligvis også være en hjernesvulst, i hvert fald er det sådan at de løber sammen ud, men ikke hjem!!!

De forsvandt forleden dag og Duffy kom hjem, men ikke Duni. Tilfældigvis skulle jeg lave et ærinde i en by i nærheden og jeg så hende i vejkanten, fuldstændig rundt på gulvet, stod og rystede af angst og kunne ikke kende mig, før jeg strakte en hånd frem så hun kunne snuse til den. Hun hylede af glæde, smed sig på ryggen, jeg løftede hende op og i bilen og hun hylede hele vejen hjem og ikke mindst, da hun så Duffy og blev forenet med ham i indhegningen. Held og lykke denne gang, men sådan går det ikke altid og nu er hun forsvundet igen!

Problemet er at hun blokerer af angst og hun kan ikke finde hjem, folk vil kyse hende væk, men måske der vil være en barmhjertig samaritan der vil hjælpe hende og tage hende til sig, eftersom hun ikke kan finde hjem og jeg ikke kan finde hende. Vi har kørt rundt og ledt efter hende over det hele, men Guderne må vide, hvor hun er, Duffy savner hende og hyler ensomhedshyl, jeg sover ikke om natten, for hver gang hundene, gør står jeg op med lommelygte for at se om det er hende.

Indtil videre er det ikke tilfældet men jeg har informeret her og der og ser folk hende, ringer de til mig. Hun er opereret, vaccineret og har lige fået ormemiddel, så sundhedsmæssigt skulle hun være ok, vand kan hun finde men mad – da kun hvis hun går i skraldeposer!!!. Jah, jeg er bekymret, men jeg opgiver ikke håbet, tænker på om det ville være en god ide at åbne porten til gæstehuset, så hun kan komme ind, hvis hun kommer, men det betyder jo at Duffy er fri…well, jeg vil lige vende den engang til og se videre.

Et billede kan se mere end tusind…..
Man taler ofte om hvor modvillige og sky gadehunde kan være, men måske glemmer man at nævne deres tålmodighed og accept af de daglige medicinske behandlinger, som de skal modtage.

Prøv at kigge nærmere på denne hunds øjne! Han ligger ved siden af ​​TOLFA’s behandlingstema, med hovedet blandt de lægemidler, som er i daglig anvendelse, og det billeder siger mere, end vi nogensinde kan i ord….

Billede og tekst er fra TOLFAs facebookside.

Allerførst vil jeg sige mange, mange tak til alle for jeres donation om faldt på et tørt sted, her er mange udgifter, det gode er at pengene ”gør godt” for mange dyr, deres familie, jer og mig!!!

Jeg har en del at berette om, men starter med en ”skandale”, som blev udskreget i nyheder, aviser etc. Det drejer sig om en gruppe der laver det samme som jeg, MEN i stor stil. De henter hunde på gaden… også dem der har en familie, men som går løse og derfor ikke er gadehunde. Men hunde der går frit på gaden, ”læser avisen”, markerer og så går de hjem igen og lægger sig til at sove, hvis det altså ikke lige er, at de bliver indfanget og vil befinde sig blandt 700 (syv hundrede) andre hunde!!!  Jeg skal være den sidste til at kritisere deres arbejde for de tager faktisk mange ”rigtige” gadehunde, og hvis folk vil af med deres hund, uanset grunden, tager de også den i stedet for at aflive den – hvilket passer i min ”ånd”, det gør jeg heller ikke.

En frivillig hjælper kontaktede medierne og fortalte at hundene ofte gik uden mad i op til tre dage, mange var syge af forskellige årsager, nogle blev behandlet andre ikke, fordi der mangler penge til det. Uden at kritisere vil jeg mene at de mangler et koncept, de gør deres arbejde men uden hoved og hale og det dutter ikke.

SENASA, som er under landbrugsministeriet og fungerer som dyreværn, aflagde et visit hos dem og fandt ikke mindre end 6 døde hunde i deres fryser !!!! Forklaringen var at de ikke havde plads til at begrave dem, så derfor ventede de i fryseren til de kunne blive rigtigt begravet og ikke bare blive smidt i floden, som ofte er tilfældet og et eller andet sted kan man vel sige at det er al ære værd – men DET udløste et ramaskrig i hele landet. Personligt mener jeg at de har udviklet sig til en ”losseplads” for hunde, der ikke er ønskede af forskellige årsager, og i og med at de tager alle, tager de samtidig ansvarligheden væk fra costaricaneren og det er lige akkurat DET jeg er imod, folket her skal lære at tage ansvar for deres dyr, uanset hvilket, har de et problem skal de lære selv at løse det og ikke bare skubbe problemet over til en anden, på den måde, lærer de det jo aldrig, vel ???

Nåh, SENASA, ” kom så” og meddelte dem at de skulle have en fastansat dyrlæge til alle de hunde, alle tiders, men hvem betaler en sådan, når de ikke engang har penge til mad? De skulle have en installation, hvor de nyindfangede hunde plus dem, der var syge skulle isoleres, ok, hvem betaler for det??? SENASA kom med andre forordninger som jeg ikke vil trætte jer med, men i det store og hele er det hele vist en ordentlig omgang rod, og som sagt uden koncept, og det at holde af hunde, er bare ganske enkelt ikke nok.

Jeg skal love jer for at jeg holder af dyr, uanset hvilket, men ringer folk og beder mig om at hente en tæve med 7 hvalpe, siger jeg NEJ, men foreslår løsninger, blandt andet at jeg hjælper med foder, mælk, vitaminer, og når de små er store nok, bliver de steriliseret og vaccineret, men de bliver hvor de er og ikke her. Det er mit koncept og på den måde har jeg udgået at have en 300 hunde her i øjeblikket, og costaricaneren har ansvaret for dyrene, skal selv finde ud af, hvordan de får fundet hjem til hunde og katte. I tror det er løgn, det fungerer fordi jeg stille og roligt forklarer dem, hvordan ”landet ligger” og de kan jo godt forstå, at har jeg 28 hunde, så kan jeg ikke tage flere. Jeg har konstant dårlig samvittighed over dem jeg har her, bortset fra de 9 her i huset, jeg kan ikke give de andre ”hjemmets varme”, dem i huset har ”takket” mig for venligheden og ædt 2 kurvestole, et hjørne af klaverbænken, hjørner af div. træstole, to bænke, gravet nyplantede planter op etc. etc.

Naturligvis korrigerer jeg, men ser jeg det ikke i momentet de laver ulykker, kan jeg jo ikke korrigere 1 time efter, der ved de slet ikke hvad jeg taler om!!! Nåh, min gamle lædersofa er ikke længere ”interessant”, min 14 år gamle slyngplante i palmehaven startede de på, men der var jeg smart, idet jeg lavede en blanding af vand og tabasco, som lugter stærkt og smager endnu stærkere …….. I kan bare komme an……

Det samme siger jeg omkring SENASA her, jeg var 4 mdr. bagud med mit kontingent, klart min fejl, men havde glemt det, hvilket normalt bare betyder en lille bøde, og nu skal jeg starte forfra med ny registrering, betale omkring 600 kroner, hente et papir fra banken som siger at jeg rent faktisk er ejer af ejendommen hvor hundene befinder sig etc.

Jeg blev temmelig mopset,  (læs…flippede ud) og spurgte, hvad der ville ske hvis jeg ikke længere ønskede at være registreret, hvortil de svarede at så ville de lukke re-habben… hvortil jeg svarede ”alle tiders, og hvad med de 28 hunde, hvad vil I gøre med dem??? I har jo ikke noget sted hvor I kan tage dem hen til, så de skal vel aflives eller hvad??? At blive vred overfor en costaricaner er dumt gjort, det ved de ikke hvad de skal stille op med, så jeg skyndte mig at sige til den unge dame at jeg godt vidste at hun bare fulgte regler, men at jeg var skide sur over alt det bøvl, og mente at SENASA i virkeligheden skulle betale MIG og alle de andre for at vi sådan set overtager deres arbejde og omkostninger i forbindelse med dette.

Nåh, pengene er betalt, de har alt hvad de behøver, og nu venter jeg på en dyrlæge fra dem, der garanteret aldrig kommer, men det vil jeg insistere på, han kan komme og se installationerne og vil sikkert sige det samme, som direktøren fra WSPA, som mente at han dog aldrig havde set noget så fint lavet og organiseret, dyrene i fin stand osv. og derfor skænkede de mig et tagudhæng i re-habben, så hundene ikke blev våde i regnstorm, 3 kæmpe transportkasser til små tæver med hvalpe, et overvågnings-anlæg som aldrig blev installeret, fordi distancen til huset var for langt. Nåh, SENASA kan bare komme an og så vil jeg i øvrigt spørge dem om, hvordan det kan lade sig gøre at jeg ikke er registreret MEN at de henviser til mig når folk ringer til dem!!!!!

Blossom-2

Smukke Blossom blev ramt af et tog, og da TOLFA’s redningskøretøj bragte hende ind, manglede halvdelen af hendes forben, hendes ene øje var svært beskadiget, og hun havde en enorm sår nær halens rod – hun havde mistet en masse blod og var i dyb chokTOLFA behandlede hende for chok og smerte og et par dage senere hendes ben var amputeret. De troede også at de ville være nødt til at fjerne hendes beskadigede øje i en senere operation.

Blossom-1
Nogle dage efter amputation åbnede såret sig, Blossom begyndte at bløde fra en arterie. Efter at have udholdt meget, så det ud til at TOLFA ikke kunne redde hende, og at hun ville dø for øjnene af dem. Men takket været hurtig tænkning og handling af TOLFA’s dyrlæge og personale lykkedes at stoppe blødningen lige i tide.

Blossom burde være død to gange …. men her er hun i dag, det ene ben mangler, men hun er “fit for fight” igen – med begge øjne i behold, steriliseret, vaccineret og klar til at gå tilbage til sin egn, hvor der er mennesker, der bekymrer sig meget for hende.

Som TOLFA siger: Dette er, hvad vi gør.

Billeder og tekst fra TOLFA’s facebook side.

3-billedeSoi Dog Foundation arbejder i disse år meget hårdt på at finde hjem til alle de hunde, som bliver konfiskeret i forbindelse med de ulovlige og grusomme transporter fra Thailand til Laos, Cambodia og Vietnam, hvor hundene bliver slagtet på meget brutal vis. Flere steder koger de hundene levende, da de mener, at det giver bedre smag i kødet. Lidt det samme, som vi gør med hummere og krebs.

Problemet med de mange konfiskerede hunde er at de ikke er vant til et kennelliv, da mange af dem er stjålet fra familier, hvor de har været vant til den omsorg og kærlighed, som de har oplevet der. Så de sygner hen i kennelen og mister livsmodet.

Se mere om hundene og SoiDogs arbejde for at hjælpe dem

billede8Jeg har haft en kastrationsrunde i et nærliggende slum-kvarter i lørdags, hvor vi kastrerede 64 dyr, 26 tæver, 20 hanhunde, 13 katte og 5 hankatte. At der var så mange hanner betyder at deres tæver allerede er steriliseret, hvilket jeg blev bekræftet i, da jeg spurgte om de ikke havde tæver. Disse tæver blev opereret sidste gang jeg var der for en 3-4 år siden og som jeg har berettet om på siden dengang.

Dyrene så for så vidt godt ud, lidt hudproblemer her og der, en tre stykker var meget tynde, og de fik en pose hundefoder med hjem med en 6 kg hver. Jeg vidste at folket er ekstremt fattige der, og at de ikke bruger penge på noget så ”unødvendigt” som ormemiddel, og det viste sig da også at ældre hunde aldrig havde fået en behandling og en enkelt sagde at det vist nok var 6år siden sidst!!!

Denne gang var jeg alene om at efterse dyrene efter operationen, men det lavede jeg hurtigt om på ved at invitere ejeren til at gøre det sammen med mig, klippe negle, rense ører, børste pels, klippe pelsen på de langhårrede og fjerne knuder. Det sidste var der én der fortrød, for hun klippede hul i huden og dyrlægen måtte sy et par sting. Hun var grædefærdig, jeg trøstede og benyttede lejligheden til at sige at hun skulle børste hunden 2 gange om ugen og så ville den potte være ude.

Negleklipning tog jeg mig af og det lykkedes da også at lave en brøler og klippe for langt ind i en sort negl, ejeren kiggede på mig og blodet med store øjne, men som jeg sagde ”det sker, selv for den bedste”!!!

En lille hankat ville ikke holde op med at bløde, og dyrlægen lagde en tapon i såret, hvilket jeg ikke vidste og fjernede den, fordi jeg troede jeg så et blad eller snavs. Da jeg havde fjernet tamponen og så det, spurgte jeg dyrlægen ”du øhhh, Blas, har du lagt en tapon i såret for jeg har altså lige fjernet den”!!!! Han var ved at dø af grin og sagde bare ”Lisa, Lisa..” Nåh, den havde åbenbart været der længe nok for missen holdt op med at bløde.

En hanhund holdt ikke op med at bløde, konen kom med den 3 gange, der blev givet vitamin K, hjalp ikke og sidste gang lagde dyrlægen en forbinding med pres og jeg fortalte hende, hvordan hun skulle lave en skærm af pap, så den ikke kunne slikke sig – hvilket den havde gjort og hevet stingene ud. Den blev bedøvet igen og syet igen. I søndags ringede hun til mig og sagde at den stadig blødte kraftigt, og jeg henviste til dyrlæge Laura, som heldigvis var på arbejde.

Hannen blev testet for erhligia som var positiv, lagt i drop med alle mulige medikamenter og blev indlagt. Laura har lige ringet for at opdatere mig eftersom jeg betaler regningen, og hun venter på en hund som hun kan tappe blod fra og give den. Blodprocenten er vildt lav, gummer og øjne hvide, det ser ved Gud ikke godt ud, og jeg er helt angst for at ringe og høre, om hunden stadig lever.

Jeg sagde til hende at hun virkelig skulle sætte himmel og jord i bevægelse for ejeren af hannen er en lille dreng på 6 år, og hunden er hans eet og alt og følelserne er gengældt, da hunden var bedøvet for anden gang, gik han hen til den, satte sig og snakkede med den, og den vippede med halen , ualmindeligt for en bedøvet hund.!!!

En omgang frisk blod kvikker hunden op, men tager jo ikke sygdommen væk og det er ikke som hos os mennesker, hvor vi tester for blodtyper, alle hunde har næsten den samme bortset fra en 5 pct. men det er værd at tage chancen, uden vil den dø med den lave blodprocent, det holder systemet ikke til.

Mange venlige hilsener & mange tak for jeres støtte

Lise fra Costa Rica

Tibet Charity vaccinerer mere end 900 hunde mod rabies i Dharamsala og omliggende tibetanske områder i forbindelse med World Rabies Day. Dette er en meget stor del af områdets hunde, og det store antal var kun muligt at opnå med den store hjælp fra lokalbefolkningen. Opbakningen til projektet er opnået ved mange års vaccinationer, hvor lokalbefolkningen har kunnet se en stor nedgang i antallet af rabiestilfælde i området.

Samtidig har Tibet Charity’s lokale klinik, som er blevet nævnt som den bedste i hele Nordindien, gjort et stort arbejde med at neutralisere og behandle hunde i hele området, hvilket har betydet en meget sundere og mere kontrolleret hundepopulation.

Se i øvrigt denne artikel:

http://www.tibetcharity.in/news/rabies-vaccination-programme-2014-successfully-concludes