Costa Ricas vilde dyreliv er ikke helt ufarligt for Lises hunde, men som altid har Lise sat sig ind i tingene og er forberedt på lidt ag hvert, når hendes hunde f.eks. finder giftige frøer. Men Lise har også en god nyhed – hun har fundet en ung kvinde, som gerne vil hjælpe Lise med foder til hunde…… En stor post i Lises budget.[divider]
Kære alle sammen.

Nu er det tid til at sende jer en hilsen fra regnvåde Costa Rica, Gud være lovet at vi endelig fik noget livgivende vand fra oven, store dele af landet var så tørt, ingen vand i floderne til de vilde dyr, nul græs til kvæget etc. etc. Nu er det hele dejligt grønt og der er mad og vand til alle.

Jeg har i øjeblikket 28 hunde, 5 i gæstehuset, 9 her i huset, 4 løber frit rundt på farmen, 2 i dogrun og resten i re-habben. Når man har så mange hunde så er det ikke unormalt at der opstår problemer mht. sygdomme feks. diverse typer af virus som ligger latent i jorden og kommer frem med skifte af regntid og tørke. Det er ikke unormalt her og affekterer mennesker som dyr og desværre røg vi ind i kennel-hoste!!! Kennelhoste er ikke en dødelig sygdom med mindre vi taler om meget unge hvalpe eller meget gamle hunde. Sygdommen er utrolig smitsom, hunden har enten våd eller tør hoste, så kraftig at de kaster slim op som de andre snuser til og dermed bliver inficeret, hosten klinger af efter en 14 dages tid af sig selv, dog er der fare for en evt. lungebetændelse så der skal man passe på. Jeg ringede rundt til div. dyrlæger for at høre om hvordan jeg skulle behandle og undgå at alle ikke ville få denne hoste og alle havde forskellige synspunkter, en foreslog at ikke gøre noget og bare lade det gå ”slagets gang” etc. så efter at have vurderet div. forslag, ringede jeg til min gamle dyrlæge Claudio som tilser kenneler, politiets hunde og kender til problemet. Han fortalte at over hele landet er der i år udbrud og at jeg skulle købe et apotek-produkt som tager den værste hoste, fra en anden havde jeg købt noget man bruger til grise men efter at have afprøvet selv, kunne jeg godt forstå at hundene stak af som bare Fanden når jeg kom listende med produktet, jøsses, det var noget nær forfærdeligt og gjorde at de hostede endnu mere. Jeg gjorde så det, at jeg ventede et par dage for at se om hundens immunsystem ikke kunne klare sig selv, kunne systemet ikke det, begyndte jeg med antibiotika i en uges tid og lige i øjeblikket ser det ud som om at der er ro i biksen, alle 5 i gæstehuset har overstået deres, 7 ud ad 9 her i huset også, så nu ”mangler” jeg de 4 løse, re-hab og dog-run.

Alt imens jeg skriver til jer kommer Marino løbende og fortæller at Prada i gæstehuset løb rundt med en giftig frø i munden!!! Jeg siger jer, en kæmpe frø, heldigvis er det sådan at jo større de er, jo mindre giftige. Jeg fangede frøen men desværre havde Prada åbnet bugen på den og stakkels Marino måtte aflive den med nogle slag på hovedet. Marino kunne ikke sige hvilken hund havde frøen i munden, de to tæver er identiske, men jeg checkede munden og så at Prada havde skum så jeg vaskede hendes mund med en vandslange, ikke noget hun var særligt begejstret for men det skal til. Frøen havde hvid mælk på hele overkroppen, dens kirtelgift, som egentligt aldrig ses men da den var såret, aktiverede den hele forsvar-systemet. Jeg har lige checket Prada og hun virker normal, havde prepareret en blanding af citron/mælk som er den første antidot man giver, går hunden i krampe, convulsion, så giver jeg atropin, 0.2 cc til at starte med, derefter vente en 20 mins tid og en dosis til…hjælper det ikke, er hunden død og jeg ked af det, men gjorde hvad jeg kunne…. Jeg har reddet mange hunde på denne maner også slangebid, har serum for det i køleskabet og giver en dosis indtil jeg kan hitte en dyrlæge som lægger hunden i drop og giver støttende medicin, giften går først på central-nervesystemet, lever-nyre og hjerte er involveret og det værste man kan gøre er at give atropin i forbindelse med slangebid idet det forstærker giften. Jah, jah, such is life in the tropics!!!

Duffy og Duni i gæstehuset holdt op med at spise, egentlig ikke nogen grund til det men er det sådan, venter jeg et par dage og er situationen den samme, tager dem til dyrlæge Laura som laver div. check og iblandt dem, en erligia test som de begge var positive med. Ergo en ordentlig omgang antibiotica, doxiciclina, 100 mg pr. hund pr. dag og i 28 dage og så iøvrigt håbe på det bedste for erligia kommer igen i een eller anden form, nyre/leversvigt er det normale, jeg gør det at jeg giver medicinen sammen med et produkt som afhjælper anemi, blodtab, og det virker. Barsina, min ældste hund har lige haft erligia igen for 3. gang, er tynd, tynd men ellers glad og aktiv. Hun lider af mega-esofago hvilket betyder at hun spiser med god appetit og derefter kaster hun al maden op fordi hun fylderspiserøret men det går ikke ind i maven. Jeg har købt et foder-stativ sådan at hun ikke spiser på gulvet i foderskålen men højere oppe, det hjælper noget men ikke nok. I går gav jeg ormemiddel til alle 28 hunde, det giver jeg i form af godbid med råt oksekød og jeg prøvede at give hende råt kød som hun aldrig har akcepteret men igår tog hun kødet og så ud til at det bekom hende godt, jah, jah, man må prøve sig frem og noget der ikke virkede før, virker måske senere, hun får nu en god slat kød og vi vil se om hun kan få lidt sul på kroppen og leve lidt længere med et godt humør.

Marito, min care-taker og som I kender fra siden, har sagt op i februar 2014. Han har haft nogle alkoholproblemer, bad om en samtale med min ”nye mand i huset” og mig og det var måske en god ting for alle for det tog dimensioner som ingen kunne leve med, ej heller ham. Hans problem gik ud over alle grænser efter at min mand, Uwe, døde (i øvrigt for to dage siden i 2012) han var så langt ude at han blev indlagt på hospitalet på intensiv og vi troede alle at han ville dø. Well, det gjorde han så ikke, heldigvis, og han og jeg har det strålende sammen, ikke nogen slinger i valsen der. Jeg har betalt ham det man betaler her i landet når en medarbejder holder op, en måneds løn i 8 år, lidt at et indhug i min spare-konto, jeg kunne have ladet være MEN han har været en stor hjælp med min invalide mand, f. eks. kom kl. 0400 om morgenen for at hjælpe mig med at få Uwe gjort klar til ambulancen som kom kl. 0500 og så og fremdeles og som jeg tænker, den ene tjeneste er den anden værdig.

Som sædvanlig bliver jeg ”bombarderet” med hunde hvor folk ønsker at jeg skal tage dem. Eugenio ( min pumpe-mand) kom forleden og spurgte om jeg kunne tage en tæve med 5 hvalpe hvilket jeg sagde nej til fordi jeg simpelthen ikke ved hvor jeg skal anbringe dem. En sød ung mand ringede for at høre om jeg kunne tage 6 små, moderløse hvalpe fordi deres mor var kørt over, han havde allerede 8 hunde, hans familie med ligeså mange men også der måtte jeg sige nej. En indianerveninde som for mange år siden adopterede Lenny, ringede og spurgte om jeg kunne tage 4 killinger som var så små at de endnu ikke havde åbnet øjnene. Deres mor var der ikke og så små som de var, er det næsten umuligt at få dem op at stå hvilket jeg meddelte hende. Well, jeg anbefalede vet. Laura, hun er god til den slags men de døde alle inden vi kom så vidt og hun ringede tilbage og bare græd og græd.

William, som hjælper gade/familie hunde i en lille by i nærheden ringede og spurgte om han kunne tage en han-hund til vet. Laura fordi en person kom ”forbi” og skød en hanhund i et bagben!!! Fuldstændig ude af proportioner, hunden er en gadehund som bliver fodret af en familie men er ikke en hund der giver problemer af nogen art, æder ikke høns etc. Han lå og sov på gaden og blev skudt!!! Well, han kom under behandling hos Laura, projectilet var ikke i benet, hunden er ok nu men manden flyttede hvilket fortæller mig at der er noget andet i vejen her!! I Costa Rica er det sådan at har man nabo-strid, så er det første man gør, at true naboen med alskens ulykker. Dutter det ikke, tager man livet af deres hunde eller katte, dutter det heller ikke, så kan det ende med mord, ikke normalt men muligt, her er det om at ”holde på hat og briller” og løse problemer før det ender galt. Det er jeg god til, har et godt renomme hele vejen igennem, er god til at give råd og vejledning, ikke noget nyt ”under solen”, det har jeg gjort de sidste 21 år her, ikke at jeg er specielt begejstret for det , søvnløse nætter, spekulationer etc. men ok, det er det jeg kan give for de andre og det jeg kan gøre med hjælp fra bla. jer i Dyrenes SOS.

Mht. dyrene her, kunne jeg blive ved og ved, en han-hund med blod ud ad næsen blev behandlet hos vet. Laura, en tæve ved at føde, Elisa, en ”gammel” hundeveninde tog en gadehund som fødte et par hvalpe plus to hanhunde, Ana tog 5 hvalpe uden mor og hun er ved at få dem op at stå, havde to hvalpe som kunne blive adopteret hvis de var kastreret hvilket de blev så de er nu ok i en ny familie. Jeg fik Canela afsat hos min indianer-veninde og var lige ved at få hende hertil igen idet hun og en hanhund havde det ”sjovt” med at gå ind i et hønsehus og ondulere omkring 30 æglæggende høns!!! ”Hønse-manden” truede med at forgifte hendes hunde og for at undgå problemer betalte jeg for hans ”loss” uden at ingen ved om det rent faktisk var hendes hunde eller andres. Hun ville have at jeg skulle tage Canela tilbage for at undgå problemer hvilket jeg sagde nej til men foreslog forskellige tips og nu ser det ud til at der ikke er problemer.

Tanno, en indianer-ven fra lang tid tilbage kontaktede mig fordi hans kone havde taget en lille gadehund til sig. Hvalpen havde hudproblemer og de havde købt ”noget medicin” til den men kunne ikke huske hvad det var og hvorfor!!! det eneste de vidste var at det var små runde piller!!! Den er bare hjemme……de kunne ikke fortælle hvad hunden vejede, det skal man jo vide mht. dosering af evt. medicin så jeg opgav og sendte ham til vet. Mariano i en lille by i nærheden. I Costa Rica kan man ikke tage dyr med i bussen så den gode mand måtte vandre en 15 km. med den lille i favnen, jeg havde aftalt med dyrlægen at han skulle give hunden det der skulle til og at jeg ville betale for det. Well, han var ikke klar over hvad problemet var, foreslog dit og dat men Tanno kunne ikke betale og selvom jeg havde aftalt at jeg ville betale for medicin etc. så skete det ikke. Jeg har alt mulig medicin i huset, shampoos, cremer etc. så den gode Tanno måtte gå de 15 km. endnu engang for at hente medicin etc. og det hjalp, den lille var for så vidt ok MEN så blev den overkørt, Tanno ringede og jeg sagde at han skulle tage hunden til dyrlægen igen for at se om der var noget brækket etc. Jeg har ikke hørt noget siden så jeg regner med at problemet er løst, er det ikke, ville de ringe igen.

Her til slut kommer der en rigtig, rigtig god nyhed. I ved at jeg bruger mange penge af jeres, SASY og mine egne, alt det her løber op i mange penge og jeg er dybt taknemmelig for hver en krone der indgår, tak for det til jer. Den gode nyhed er, at jeg er kommet i kontakt med en ualmindelig velsindet ung kvinde, Maya,  som har et hjerte for dyrene og hun vil hjælpe med foder til alle dem jeg giver, ikke kun dem her, men alle de andre som har brug for mad. Jeg bruger ca. USD 400.00 til foder pr. måned, nogle gange kan jeg strække den lidt men sådan rundt regnet er det hvad jeg køber, dertil kommer alt muligt andet, medicin, ormemiddel, operationer af overkørte hunde, dyrlæge  -regninger etc. Alle dyrlæger her giver mig en god rabat fordi de kender mig gennem mange år, meget kunne jeg gøre selv uden betaling men sådan går det heller ikke, jeg fastholder og fastholder at har man en ansvarlighed overfor dyr, så indebærer det også at man tager hund eller kat til dyrlæge hvis der er et problem og ikke bare ringe til ”lille Lise” og så hitter hun en løsning.

Jah, det var alt for i dag, er lige blevet ringet op af en gut med 7 hvalpe og jeg er simpelthen SÅ ked af ikke at kunne hjælpe men jeg må gøre mig ”hård”, gjorde jeg ikke det, ville jeg have en 200-300 hunde lige her MEN jeg kan hjælpe med foder, ormemiddel etc. og folk må hjælpe sig selv hvilket de rent faktisk gør.

Alt for nu, en sommerhilsen herfra…

Lise