Af Lise fra Costa Rica

Kære Allesammen.

Allerførst ønskes I alle et rigtigt godt nyt år, 2009, med held og lykke og sundhed. Dernæst siger jeg og dyrene her, mange, mange tak for året der gik, TAK for jeres donationer bla. modtog jeg en “julegave” fra Dyrenes SOS, et beløb lidt over USD 1000.00 som vil blive brugt til kastration, medicin, mad og vacciner til hunde og katte her.

December måned var, heldigvis, lidt rolig m.h.t. opkald fra folk med dyr som var sat på gaden. En gammel bekendt, Carmen, ringede og spurgte om jeg kunne hente en lille hvalp som bare hylede og hylede i et vandrør. Hende og hendes søster var blevet smidt i et hul på 1 1/2 meter og ingen mulighed for at komme op. Carmens datter steg ned i hullet og kunne få fat i en hvalp men i stedet for at binde den, lod hun den fri og den lille stak af ned i en kaffeplantage. Den anden var så bange at hun ikke kunne få fat i den, så Marito og jeg gik på hvalpejagt !!!! Hvalpen sad i røret, fuldstændig våd af beskidt vand og var meget bange. Dæmpende signaler kunne vi glemme alt om, der var mørkt og hun sad i midten af røret på ca. 8 meter. Jeg prøvede med mad først, hvilket hun spiste men kun når jeg ikke var i nærheden, så vi fik fat i en stige og jeg bad Marito om at kravle ind i den ene ende og jeg ville tage hunden i den anden. Det var han ikke meget for, han mente at den ville bide af angst og da røret var snævert ville han ikke kunne bevæge sig og forsvare sig. Jeg fik ham overbevist om at den lille ikke ville bide, det var de for bange til og ind i røret det gik på alle fire, hvor han mavede sig frem. Hvalpen kom tættere på mig, var ekstremt angst, jeg bad ham om at kravle lidt og stoppe, derefter kravle igen og ikke røre hvalpen, og så var den så tæt på, at jeg kunne røre den lidt på hovedet og derefter fik jeg fat i den og løftede den op i armene. Kors hvor den stank af rådent vand, ligeså Marito men det er der jo råd for!!! Jeg sad med den lille i bilen, hun var så bange at hun undgik at se på mig men jeg talte blødt med hende og lidt efter lidt, slappede hun af. Vi har døbt hende LUCY, hun er et mix af lidt af hvert men har noget Schæferhund i sig. Hun er ca. 3 måneder og i morgen vil jeg se om jeg ikke kan få hende kastreret og i næste uge vaccineret, og så er hun klar til at få et nye hjem. LUCY er ikke så glad i dag for i går kom Carla og hentede en tæve, PERLA, som jeg har passet over jul og nytår. PERLA er en gadehund, “bor” i et kontorlandskab i San Jose men bliver fodret af folket der og da de havde lukket i en 14 dages tid, var der ingen til at passe hende. Hun går frit rundt og var bestemt ikke glad for at blive sat i dogrun selvom det er et stort bur på ca. 30 m2. PERLA er både vaccineret og steriliseret, en overhund og hun tog sig meget af lille LUCY, legede med hende, rensede hende etc. og nu er LUCY ked af det selvom hun har TESSA (oprindeligt navn Tigresa) som jeg har i øjeblikket da fostermanden, Cesar, er på hjemmebesøg i Nicaragua og kommer tilbage igen om 14 dage. TESSA er søster til TIGRA og begge har jeg skrevet om i tidligere info til siden.

Boxer-hannen, som jeg skrev om sidst, er ikke mere. Dyrlægen, Claudio i San Jose, måtte til sidst aflive ham, han havde erligia i en så stor grad, at der ikke var noget at stille op. Ejeren havde ham 3 gange hos dyrlægen som tappede blod fra bughulen og det viste sig, at en vene var så affekteret af sygdommen, at der ikke var mulighed for noget, ikke engang operation som hunden anyway ikke ville have kunnet tåle. Janet ringede og spurgte om jeg kunne komme og tilse en lille hanhvalp som så ud til at være blevet påkørt. Den lille slæbte sig af sted på 2 forpoter, havde store sår i hovedet og jeg sagde at hun skulle, meget forsigtigt lægge den et sted hvor den var beskyttet mod sol. Vand og mad havde hun tilbudt den, men den ville ikke spise. Jeg tog ikke hen til hunden, det er dyrlægearbejde men sagde at hun skulle ringe til dyrlægen, Diego, som kom og sagde, at her var der ikke noget at gøre, ryggen var brækket flere steder, så han aflivede den lille. Det er sådan noget der gør mig så vred!!!For det første smider man ikke hunde og katte på gaden, gør man det alligevel, så da ihvertfald ikke små hvalpe og killinger der jo ikke aner noget som helst om biler og hvordan de skal beskytte sig. Det er altså så synd, så synd. I går ringede en kolombianer og spurgte hvad han skulle gøre for en tæve var blevet smidt på gaden hos ham og nu havde hun fået 4 hvalpe under et palmetræ i hans have. Jeg spurgte om han dog ikke kunne hjælpe hende og tage hende til sig indtil vi finder en løsning, det var han ikke meget for, har allerede 15 hunde han har taget ind fra gaden, men til sidst sagde han , at han ville lave en lille løbegård til hende og ungerne, i hans baghave , så nu er de der indtil videre!!! Jeg har tilbudt foder, ormemiddel, etc. men det ville han ikke høre tale om, de udgifter kunne han godt klare selv, så jeg sagde, at han kunne afgive hvalpene om en 2 mdrs tid, med et info om, at jeg ville overtage omkostningen til kastration, når hvalpene er gamle nok og det ville han gøre.

I December 2008 havde vi vores årlige danske julefrokost som blev afholdt hos vores konsul. Vi var vel en 40 stykker og traditionen tro, lod jeg “hatten gå rundt” , en kasket fra Dansk Kennel Klub og fik samlet ca. USD 100.00 ind fra vennerne og en helt speciel donation fik jeg fra “baluterne” på USD 300.00 hvor en veninde, Pernille, havde taget initiativet til denne indsamling, TAK til alle for denne donation. Majken, som jo har to af mine hunde, stod for arrangementet og havde sendt en besked rundt om at jeg meget gerne ville aftage brugt tøj, sko etc. for at give videre til indianerne. Fra Atlanta fik jeg 2 kæmpe kufferter af tøj som en veninde havde samlet sammen i over et halvt år , herfra fik jeg også en del, så Marito og jeg legede “julemænd” den 23dec08 hvor 7 familier fik glæde af det indsamlede plus hundefoder og ormemiddel til deres dyr, alle var glade, der var tøj og sko til børn som voksne plus briller til dem der ikke har råd til at købe selv.

De penge der kom ind til julefrokosten, plus et beløb fra danske “balutter” fra Torronto, som vi havde til en “morgen-bajer” i november 2008, har jeg brugt til at cementere i re-habben for at se om jeg kan komme af med det problem jeg har med en lille, giftig bille som hundene spiser og kan dø af. Dem af jer med en god hukommelse, vil kunne huske, at jeg sidste år mistede CHIP som lå på dyrehospital i over en uge men ikke klarede den og døde af den leversygdom som disse biller giver. NELA, DUKE og CHAP havde jeg også på hospitalet i over en uge, men de overlevede heldigvis. Nu ligger æg under en cementkappe på 15cm og nu er der kun at vente på, hvor de “popper op ” næste gang, og så må vi tage problemet derfra, jeg kan ikke engang sprøjte, for så får hundene både giften fra billerne plus sprøjtegiften, så det går heller ikke.

På tirsdag skal jeg en tur til stranden, min kollega, Patricia, har spurgt om jeg vil med til et meget smukt hotel, pragtfuld strand osv. men det får vi ikke megen glæde af, for vi tager af sted for at demonstrere mod KFC (Kentucky Fried Chicken), som har deres årlige møde her i landet. Fra San Jose afgår der mange busser med folk , bla. fra WSPA, hvor jeg jo nu er blevet medlem, og det er første gang, at man laver noget sådant i Costa Rica og protesten går ud på, at KFC skal ophøre med at behandle deres høns som de gør, det er fuldstændigt uansvarligt som disse dyr bliver behandlet, simpelthen så synd for disse burhøns og det kan man ikke være bekendt og hvis mit “lille pip” kan gør en forskel, så ville det gøre mig glad.

Altså, kære venner, det er ikke altid nemt her i landet, jeg har netop modtaget en mail om en tæve med en hvalp, og hvor man beder om at en eller anden kunne tage denne tæve for hun bor på stranden hvor skildpadder lægger deres æg og som er et beskyttet område for denne type skildpadde, som er i fare for at uddø. Tæven spiser æggene plus de små padder der anyway ikke har mange chancer når de først skal fra reden og ud til vandet, der tager fuglene dem og i vandet, diverse fisk!!!

Jah, det var vist alt for i dag, jeg vil gå over til LUCY, hun er meget urolig og se om Marito ikke kan tage de 10 hunde han går med hver dag, en tur op i terrænnet hvor hundene leger og får et dyp i floden, det kan være at det er det der skal til, for at få hende til at berolige sig en smule.

RIGTIG godt nytår og mange tak for alt i året der gik…. Lise