Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Nu er det igen tid til at berette lidt fra Costa Rica, hvor jeg har haft temmelig travlt i de sidste 14 dage, det meste via telefon, som faktisk ikke har “stået stille”, kors hvor har jeg snakket og regeret, i øjeblikket har jeg en 8 – 10 forskellige opkald om dagen, noget er nemt feks. hvornår har I den næste kastration, andet er lidt mere omfangsrigt med syge dyr etc.

I søndags havde vi kastrationsklinik i Puriscal og det var helt vildt!!! Jeg var der ikke selv, kan ikke om søndagen da jeg er alene med min mand og 28 dyr, men er “stand-by” ved telefonen, hvis der skulle være spørgsmaal etc. Kl 10.00 ringede Ruth og fortalte at der nu var over 65 dyr og om jeg ikke kunne hitte en ekstra dyrlæge for det gik langsomt med de to der var der. Jeg brugte lige en 2 timer på at ringe rundt til dem der normalt laver kampagner og ingen kunne!!!Da jeg var ved at opgive, fik jeg endelig fat i Rosalinda som godt kunne men først efter kl. 1330 men ok, det var da altid en hjælp. Lige akkurat denne dag, havde vejrguderne besluttet sig for en ordentlig omgang regn…kors hvor det regnede og jeg var virke-lig bekymret for, at folk ikke ville komme, mange kommer jo gående med deres dyr, idet de ikke har transport. Himlen var sort og der hvor vi opererer, (en basketball-bane) var der ikke lys, så dyrlægerne havde deres problemer med at se. Rosalinda måtte fikse de sidste dyr via en lommelygte!!!, enormt koldt var det og regnen kom fra alle sider, så folk stimlede sig sammen hvor der var tørt, lige akkurat der, hvor dyrlægerne opererede!!! Jeg er MEGET stolt af den lille gruppe af damer, tænk sig, der kom 87 hunde og katte og tager man omstændighederne i betragtning med regn etc. så ville de være kommet op over 100 dyr, havde vejret været bedre!!

En af damerne, Natalia, ringede og sagde, at de havde fanget en gadehund med 4 hvalpe, 2 blev adopteret på stedet og om jeg kunne tage moderen og to hvalpe, en lille han og en lille tæve. Det kunne jeg ikke, jeg er fuldt bookede, men lige inden hun ringede, ringede Rafaela ( indianer fra reservatet) og tilbød at være foster-familie, så jeg satte de to damer i forbindelse med hinanden og da jeg ikke har hørt andet, går jeg ud fra, at de tre er hos Rafaela. Natalia ville bringe noget foder og ormemiddel og jeg har betalt det månedlige beløb på 10000.00 colones, ca USD 20.00. Tæven er opereret i søndags, men hvalpene er endnu for små, så dem tager vi i næste omgang. Denne runde kostede mig 120000.00 colones og jeg fik lige “røven med mig” for jeg havde 127000.00 på SASY kontoen!!!

En grund til, at jeg ikke kunne tage de tre var, at Lalo ringede og fortalte om en tæve der havde “noget mærkeligt” under bugen!!! Tæven har et hjem, hvor manden i huset vil sætte den på gaden men for en gangs skyld, fik konen gennemtrumfet at tæven ,CANELA, skulle blive hvor den bor for hun er meget glad for den. Marito tog hen for at se hvad det var for noget med tæven, ringede til mig og sagde at det virkeligt så sært ud, ligesom huller i huden med noget der stak ud!!!! CANELA er en meget angst hund, men han fik fat i den og tog den hjem til os hvor jeg med det samme så, at den havde brystcancer og skulle opereres dagen efter, da jeg ikke vidste om den havde spist og drukket. CANELA var meget bange og jeg brugte alt hvad jeg vidste om dæmpende signaler for at få hende til at slappe lidt af, så man kunne tale med hende og ae hende, og efter lidt tid hvor jeg talte blødt med hende, klappede jeg hende og strøg hende over hoved og hals, tog hænderne til mig og ventede på en reaktion. Den kom med det samme, hun hylede lidt og vippede med den yderste halespids hvorpå hun fik “præmie” i form af mere kærtegn og sådan blev vi ved en times tid, tror jeg, og nu er hun meget glad når jeg kommer over til hende, hun er bag ved gæstehuset, først bundet men nu fri og bor i hundehuset der, indtil hun kan komme tilbage til sin familie.

Hun blev opereret af dyrlægen, Mariano, med mig som assistent, i fredags, men sårene sprang op, så jeg tog hende til ham igen igår og denne gang har han syet anderledes og jeg har sagt at hun skal have noget andet antibiotika, for jeg tror at hun er resistent overfor cefalexina, så nu får hun Baytril og rimadyl, en anti-inflamatorio som ikke er steroide plus jeg giver hende noget til smerten. Nu er der så bare at håbe på, at stingende holder til sårene er lægt og at hun ikke slikker dem op igen, så hedder det skærm og det er ikke rart for en hund der går frit rundt og er så nervøs som hun er, hun vil få et chok for livet.!!

En Karin har ringet flere gange omkring en tæve med 4 hvalpe som bor i et hul i jorden. Hun ville at jeg skulle hente dem men jeg fik hende overbevist om, at de havde det bedre hos hende og at jeg ville hjælpe med foder og medicin. Hendes mand var vildt i mod men hun fik “lov” til at have dem hos hende. Det er et stykke tid siden og i går ringede hun igen og fortalte at tre af hvalpene havde hun fået afsat og havde nu moderen og en lille tæve men som var syg, kunne ikke åbne øjnene som var klistret til af puds og ydermere har begge skab!! Jeg anviste så behandling og sagde, at hun skulle ringe igen hvis det ikke hjalp for så skal der en dyrlæge til, men jeg ved, at han vil sige det samme som jeg. Hun har ikke ringet igen, så måske er problemet løst!!!

En Zoraida ringede for en uge siden, grædefærdig, for hun tager hunde til sig fra gaden, men nu kan hun ikke betale for deres mad!! Hun har 8 og kan nu kun give dem noget mad en gang om dagen for hun har ikke foder til mere. Tæverne er alle steriliseret, så det er da altid noget og jeg vil hjælpe hende med en sæk foder, 30 kg, som jeg afleverer i morgen, jeg får den til distributionspris, 12000.00 colones og har sagt at hun skal hoste op med halvdelen, hvilket hun mente at hun kunne. Well, kan hun ikke, får hun den alligevel, men lidt skal de alle hjælpe til, jeg har ikke råd til alle, selv.

En indianerkvinde ringede og fortalte at hendes boxerhan ikke kunne komme af med sin afføring i de sidste 4 dage. jeg foreslog mineralolie hvilket hun havde givet ham. Hannen var vildt oppustet og jeg foreslog Laxastat som hjælper med afføring og evt. Microlax som bliver ført op i endetarmen og giver afføring hvis der er en “prop”. Intet hjalp så jeg spurgte om de havde transport, hvilket de havde, og så sendte jeg dem ind til min dyrlæge, Claudio, i San Jose som jo har alt til at undersøge hunde og katte. Det var de ikke meget for, det er jo dyrt, men jeg sagde at jeg ville ringe til ham og sige at jeg ville hjælpe med regningen. OK, de tog ind samme dag og dyrlægen fandt ud af, at hunden havde erhligia, denne blødersygdom som bliver overført at tæger. Tro det eller ej, han hentede 1 1/2 gallon blod ud af bugen på hunden, den fik en gudsbenådelse af indsprøjtninger, doxiciclina piller med til en 28 dages kur plus medicin mod anemi. Claudio er bare en guttermand, han tog kun 25000.00 colones, ca USD 50.00 for alt det. Miguel, indianeren, kunne betale halvdelen og jeg skylder for den anden halvdel MEN de ringede igår og fortalte at hunden havde responderet godt på medicinen, men nu var den gal igen og bugen var opspilet igen!!! Ok, jeg ringede til Claudio, fortalte om sagen og jeg foreslog at dosis, doxiciclina skulle nok sættes op og om vi ikke skulle give den dycinone som er en (dyr) pille, anti-hemoragico dvs. den hjælper blodet til at størkne. Jeg ringede så tilbage til familien og sagde, at de skulle bringe den til dyrlægen igen, og vi aftalte at det skulle ske i dag, Miguel sagde at han nok ikke kunne, dels pga. af hans arbejde, dels kunne han ikke bruge flere penge på hunden selv om han så gerne ville…MEN, jeg sagde, Claudio gør det gratis, det havde han nemlig sagt til mig,…det er godt med sådan en dyrlæge!!! Miguel ville bringe hunden ind her i morges og hente den igen i aften, jeg checker senere om det har fundet sted.

Ovidio, også en indianer, ringede i forgårs og fortalte at hans ene hanhund havde hele ryggen fyldt med torsalos og hvad han skulle gøre??Jeg sagde at han skulle give den 3 piller af det ormemiddel jeg havde givet ham, det har produktet ivermectina i sig og larverne dør, dagen efter presser man så larverne ud. Det gjorde han men i aftes kl 1800 ringede han og sagde at nu lå hunden i korridoren og rystede!!! Ok, med så mange torsalos, fluelarver, har den sikkert fået en infektion og ryster dels af smerte, dels af feber så jeg ringede til dyrlægen, Diego, og bad ham tilse hunden, hvilket han ville gøre omkring 20.00 tiden og derefter ringe til mig. Det har han ikke gjort ej heller Ovidio, så jeg regner med at hunden er i bedring. Ovidio er ekstremt fattig og ham hjælper jeg med foder til hans 5 hunde, han er ikke helt velforvaret i sit eget lille hoved, men er sød ved dyrene og bekymrer sig om dem så det er OK.

En anden indianer, Rafael Angel, ringede og spurgte hvad han skulle gøre for en af hans 4 små tæver, kunne ikke gå og ville ikke spise. Jeg spurgte lidt frem og tilbage og sagde til ham, at det lød som hundesyge og at han skulle ringe til Diego og bede ham om at tilse den lille. Diego kom og så med et samme, distemper altså hundesyge og tog hunden med sig hjem for at aflive den. Jeg har bedt Diego om at tage op til de andre tre og give dem anabolico, feks. Mitgan, som styrker immun-systemet i tilfælde af, at den lille har smittet de andre, jeg har vaccine her, men kan ikke give det endnu, der skal gå mindst en måned, man giver jo sygdommen i det øjeblik man vaccinerer. Rafael Angel er også fattig, sagde “Lisa, jeg kan ikke betale, men jeg kan lave nogle ler-askebægre til dig” så det sagde jeg “ja tak” til.

Luzmilda, også indianaer, ringede forleden dag og havde problemer med sarna, skab. En af hendes tæver, hun har 5 hunde,plus en del katte, var syg så jeg gav hende den medicin der skal til, plus noget foder til alle. Jeg har sagt, at hun skal behandle alle dyr så vi undgår en smitte og det ville hun gøre.

I forgårs fik jeg en ny hund, en mellemstørrelse tæve med navnet BLUEY. Denne tæve blev hentet af dens ejere, amerikanere, fordi de var bange for dens liv. De har en stor finca en times tid herfra og der havde de en vagtmand som de måtte afskedige fordi han stjal materiale som de skal bruge til at bygge et lille hus med. Well, de havde tre hunde der, en hanhund er pist forsvundet, en tæve havde brækket hoften, manden sagde at den lige var blevet påkørt men dyrlægen sagde at det var sket for mindst 3 uger siden. Den hentede den og har hos dem selv. Ergo manglede der endnu en tæve som jeg accepterede at tage. Lille BLUEY er så angst at jeg sjældent har set noget lignende, hun er bange for sin egen skygge men jeg bondede med hende meget hurtigt mens familien var der og nu ligger hun kun og venter på, at jeg skal kommer over til hende i dogrun for så bliver der snakket og aet. Hun ville ikke spise af bar skræk så i aftes gik jeg med Marito over og gav hende mad med godddies i og satte mig ved siden af hende og hun spiste!!!! Her til morgen gav Marito hende mad, hun er ekstremt bange for mænd, Guderne må vide hvad de har gjort ved hende??, men der spiste hun også. Jeg har sagt til familien at de skal komme i dag sådan at hun kan se, at hun ikke er blevet forladt. Det vil tage mig lang tid at få hende nogenlunde normal men det er min “specialitet” så med lidt tid, så går det nok. Siden hun kom, har jeg ikke set hende stå eller gå rundt, hun ligger i høet og kigger i retningen af køkkenvinduet hvor hun, måske, kan se mig, der er immervæk ca 100 meter. Når jeg er hos hende, leger vi “fingerleg” dvs. jeg banker lidt i jorden og så sætter hun poten på min hånd, i går fik jeg sågar et lille slik, og så aer vi og hun er helt rolig og nyder kærtegn og kysser, spidsen af halen går men ikke den hele, endnu!!! Det kommer med tid, jeg holder jer underrettet om hende.

Sidst, men ikke mindst, er jeg blevet bidt af TITO, som jo er den, ingen kan komme i kontakt med eller røre!! Det skete for en uges tid siden hvor jeg gik over til hundene og som bliver helt pjattede, når jeg kommer. Alle vil kæles med, have kysser etc. og det gav noget strid med BARSINA og NELA som kom op at slås. Jeg blandede mig, som sædvanligt, alle 9 hunde stod på samme sted og jeg fik NELA ind i buret og pludselig mærkede jeg en kraftig smerte i underbenet på bagsiden, vendte mig om for at se og hvem stod og spyttede mit bukseben ud ad munden, TITO, som så helt betuttet ud!!! Det gjorde skide ondt, men jeg skældte ikke ud for jeg tænkte, at han ikke kunne forstå hvad der skete, han har helt sikkert tænkt at han skulle beskytte tæverne imod mig, som opførte mig “anderledes” idet jeg jo skulle få dem skilt ad. Nåh, jeg har jo prøvet det før, men besluttede mig for at skifte antibiotika men det var en dårlig ide!! Normalt tager jeg cefalexina men tog nu amoxicilina for at “skifte” lidt og jøsses, det gav dårlig mave, jeg sad på potten konstant og ringede til vores læge som anbefalede cefalexina men med en kombination. Nu er det overstået bortset fra at det tager lang tid til at hele, for han bed helt ind til benet, muskel og hele pivtøjet og det vil nok give, et yndigt ar men hvad, det er jo moderne med “tatoveringer” nu om stunder!!!

Alt for nu, får jeg ikke skrevet til jer inden jul, så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en god jul og forhåbentligt et nytår uden for megen skyderi for de hunde der går amok i DK kan man jo få beroligende piller, en anden mulighed er, at få en dyrlæge til at give lidt anestesi hvis man ved, at hunden er fuldstændig “ude at køre”!! jeg har ingen problemer her, nul naboer og dem der er lidt i nærheden, har ikke råd til at købe fyrværkeri!!!

Mange TAK til alle der har givet mig en hånd med i dette år – TAK FOR DET!

En hundehilsen til alle fra dyrene i Costa Rica og fra Lise.