Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Så er det tid til lidt nyt herfra Costa Rica. Jeg er vældig glad, for indenfor den sidste måned, er det lykkes mig at få 7 hunde adopteret til gode familier.

2 af BETSYs hvalpe gik til en amerikansk familie som bor ved stranden, den 3. ALE , hvide, gik til en god ven som arbejder i firmaet LISAN og som altid donerer cremer, shampoo, ormemidler etc. når jeg har kastrationer, Den lille MINI, som blev smidt i en kasse og bare lå og græd og græd hos dyrlægen i Puriscal, gik til en sød familie med en masse børn, hendes nye “mor” er en 7 årig pige som bar elsker den lille hund. CARLA som havde en forfærdelig ræveskab, fik jeg kureret og hun gik til en sød familie i en by i nærheden, LENNY, også med skab, blev kureret og gik til en sød indianerfamilie i reservatet, Quitirisi. EVA, som jeg hentede sammen med NICK fordi familien flyttede og bare tog afsted, blev hentet i tirsdags, hende vil jeg checke lidt op på uden at meddele at jeg kommer, det er den eneste jeg har lidt tvivl omkring, altså hvorvidt hun har det godt, bryder jeg mig ikke om hvad jeg ser, henter jeg hende igen, det er den mundtlige aftale jeg har med alle, der får hunde fra mig.

Som sædvanlig har jeg travlt, nogle gange vokser det mig over hovedet, men en god nyhed er, at min hjælper, Marito, nu bor i vores gæstehus med sin nye kone, de har “øvet sig ” lidt for hun er i 4. måned og “vi” venter os!!!! I gæstehuset har jeg 4 hunde, SARA, der er overhund og har sit territorium på terrassen, der må kun TIPPER være med mindre hunden står i snor og dermed er elimineret. Egentlig en sjov ide hun har, men hver gang jeg får en ny hund og sætter den i kæde i starten, så er det ok med hende, i det øjeblik jeg slipper hunden, må den være i hele området bare ikke på terrassen!!!! Bagved huset bor BETSY, hun er også fri men bliver i nærheden af huset. Hun blev ked og ensom da jeg tog hvalpene fra hende men så fik jeg den ide, at sætte hendes bord foran vinduet, så nu ligger hun der og kigger med, når MiIla, Maritos kone, laver mad, så er hun ikke så ensom.

I tirsdags fik jeg en ny tæve, SALLY. Min veninde fra SASY, Diana, ringede til mig, grædefærdig, og fortalte at hun havde hentet en tæve, hound-dog, på vejen hvor den stod i grøften og spiste jord, bare for at få lidt i maven. Hun kørte først forbi den men vendte om og hentede den for der hvor den var, var totalt øde, ingen mennesker eller huse. vi ved ikke hvor lang tid SALLY har været der, men hun er så tynd, så tynd, har måske gået i flere uger uden mad og når hun spiser nu, er det lige før at skålen ryger med. Hun er ualmindelig sød og kærlig, og meget legesyg, elsker legen med , forsigtigt, at bide lidt i fingre, lægger sig halvvejs ned og putter sig, men endnu ikke helt på ryggen, det varer ikke så længe, så er hun klar til “total overgivelse”. Hun er endnu for tynd til at blive opereret, hun skal have lidt mere sul på kroppen og så skal hun vaccineres og derefter til adoption. Jeg har faktisk en fantastisk familie til hende, vores veninde Majken, har lige mistet en lille hvalp hun tog fra gaden og vil derfor gerne have en ny, evt. sågar to!!! Hun og hendes mand, Mikael, vil komme og kigge lidt på hvad jeg har “til salg” , sammen med deres lille dreng, Christoffer, de har selv 3 hunde, blandt andet en af mine, PANDA, som er søster til JENNY, som stadig er her hos mig. Jeg tænker mig muligheden af at SALLY og BETSY ville være en god mulighed, de leger sammen FORAN terrassen i græsset og det måde godt for SARA….

Den 24. august 2008, har vi kastrationer i Puriscal, men det klarer den lille gruppe selv, kun kommer Laura, som står for det økonomiske. Hun har nu så mange katrationer bag sig og kender til min holdning omkring de folk der ikke kan betale hele beløbet eller slet ikke. Når de nu har gjort den “effort” at komme, så skal de også tilgodeses for det og dem snupper vi med. Jeg får jo donationer fra bla. Dyrenes SOS og SASY og med de penge, kan jeg lige holde den gående til der kommer lidt mere i kassen. Jeg selv er i gang med at lave små, private, kastrationer for landbefolkningen der ikke har transport men en masse dyr der ikke er opererede. Landbefolkningen har mad, men ingen kontanter så det gør jeg meget, meget billigt, men noget skal de hoste op med,en klase bananer, avispair, dåser, frugter etc., intet i verden er gratis og her i landet, skal vi væk fra at man bare står med de små hænder åbne og håber på,/ regner med, at der falder noget af!!!

I øjeblikket er Marito sendt på “hunde-mads-tur, 30 hunde vil i aften få mættet deres mavser, den eneste der betaler lidt for det, er en ung indianerpige,Fresi, der har 12 hunde, alle hentet fra gaden. Hun giver mig 6000 colones for 30 kilo foder og jeg betaler resten op til de 12000 colones sækken koster mig. Jeg får en specielpris fra et foderfirma, indkøbspris minus 5 %, så det er jo en lille besparelse, godt nok, for jeg bruger ca USD 250 pr måned i foder og dertil kommer medicin og ormemidler, noget betaler folket selv, andet hjælper jeg med men det er ikke nemt i øjeblikket, alt stiger og folk har knapt til dem selv. Hvad er det man siger??? “SULT er et hvast sværd i maven”!!!!!

Mens jeg har siddet og skrevet til jer, har jeg haft 4 opkald om hunde folk vil have jeg skal hente men jeg har ikke plads, alle er hunde som andre har sat på gaden og det eneste jeg kan tilbyde er, at hjælpe med foder og kastration, vi taler om 9 hunde, tæver og hanner, en af hannerne syg i øjnene!!!! siger konen så jeg har givet telefonnummeret til Diego, dyrlægen i Tabarcia som ofte kommer forbi hvor hunden er, sagt at når hun er i kontakt med ham, skal hun binde hunden så han ikke kommer forgæves. Jeg fik hendes navn og telefon nr., men som hun sagde, telefonen bliver cuttet enten i dag eller i morgen for hun kan ikke betale regningen. Det er altså ikke nemt det her………

Alt for nu, jeg tror jeg hiver stikket ud og slapper lidt af…….en doggiehilsen….. Lise