Af Lise fra Costa Rica

Kære allesammen.

Jeg skulle hilse og sige at her i Costa Rica går det på livet løs mh.t. hunde og katte, der er sat på gaden. Det er virkelig ekstremt i øjeblikket og jeg kan snart ikke holde det hele fra hinanden!!! Som overalt i verden, er priserne steget gevaldigt og folk har ikke råd til at give deres dyr mad, hverken hundefoder eller ris og bønner, som jeg siger de skal mikse med, når der ikke er råd til hundefoder. Ris og bønner er jo hovedbestanddel i den costarikanske kost og begge dele er steget med 78 procent indenfor det sidste år, inflationene er på ca 15 %, men lønningerne vil kun stige med ca. 10 %. så I kan se, at det er svært for mange og da der skal spares, er det hunden der “ryger” først, og bliver sat på gaden til en visse død, hvis det drejer sig om en stor hund, for den er der ingen der vil/kan tage til sig, pga. af størrelsen.

Jeg bliver ringet op af så mange i øjeblikket, folk der vil af med deres egne store hunde, folk der alligevel ikke kan lade være med at tage dyrene til sig som feks. Zoraida som ringede forleden dag og spurgte om jeg ikke kunne hente 8 hunde (hun har to selv) for hun havde ikke råd til at give dem mad, alle 8 har hun taget til sig fra gaden. Så ringede Wilma og spurgte om jeg kunne hente to store hunde af hendes egne plus , også 8, der var smidt på gaden ved den lille indianerskole i bjergene. 2 af dem lå i en lille majsbeplantning, milpa kalder man det her, ved siden af vejen, der blev de liggende i håb om at blive hentet igen og så er det jo om at blive på pladsen hvor de blev smidt, det hel kunne jo være en “fejltagelse”!!! Wilma går troligt en kilometer frem og tilbage hver dag for at fodre dem med det foder jeg gav hende til alle 8, jeg talte med hende i aftes og aftalte at hun skulle ringe til dyrlægen, Diego i Tabarcia, få ham til at hente tæverne hos hende og se at få dem opereret, for de er begge gravide. Jeg ringede også til ham og sagde at jeg ville betale ham for operationen af begge og at han skulle beholde dem til såret var lægt med antibiotika og se om der var en familie der ville have dem, bagefter. De er begge lidt over mellemstørrelse og den ene er bange og derfor lidt aggressiv men Diego er god ved dyrene, stille og rolig, så måske kan han få det pillet af hende, det er ellers mit “speciale” men jeg har ikke plads, jeg har i øjeblikket 34 hunde. Så ringede Katia, hun har taget 10 hunde til sig fra gaden hvoraf der er 5 hvalpe inkluderet på ca. 2 1/2 måned, hende har jeg tilbudt gratis kastration af alle tæverne, hannerne må vente til jeg har lidt flere penge.

I Puriscal hentede jeg selv en lille tævehvalp, MINI hedder hun for hun er virkelig lille, vejer 850 gram, ca 1 1/2 måned gammel og jeg tog hende fordi hun stadig var baby og da jeg jo har BETSY med hendes 3 hvalpe og gode mælk, så kunne hun få lidt af det gode og blive stabil. Hun fik ormemiddel først, det gør jeg altid når jeg får nye dyr ind, og hun var simpelthen SÅ fyldt med orm, at jeg sjældent har set noget lignende, derfor havde hun også blodmangel så jeg giver hende noget vitamin til at afhjælpe det. Efter 6 dage giver jeg kur igen for at få brudt cyklus. Til hende har jeg en familie med en lille pige på 7 år og MINI vil have det godt der, kun har jeg måttet, i aftes, fortælle at de ikke var rigtigt kloge, for de vil købe tøj til MINI og den lille pige mente at hun ville se sød ud med sløjfer klistret i ørerne!!!!!! jeg var lige ved at gå bagover da jeg hørte det og moderen måtte love, ikke at gøre noget så åndsvagt, tøj er ok, så får hunden da i det mindste opmærksomhed når den får det på, men sløjfer!!!

Uwe og Marito hentede CARLA som blev smidt ved en restaurant i nærheden og hvor de ringede til mig og bad om at få hentet tæven der var fyldt med skab, halvdelen af kroppen var uden hår og hun så forfærdelig ud. Nu har jeg haft hende under behandling i en 3 ugers tid med ivermectina og amitraz og pelsen er ved at vokse ud. Hun er en lille perle, sød og morsom og et rigtigt lille livsstykke, hun står bundet i gæstehuset men blive sluppet ofte når vi er der og kan holde øje med hende, hun render rundt på området og der er der slanger, så der skal vi passe på. Jeg bryder mig ikke om at binde hunde men er det til deres eget bedste, så gør jeg det, det er ulempen ved at bo hvor vi bor.

Forleden dag kom der en mand med 4 småkillinger der endnu ikke havde åbnet øjnene. De lå foran hans dør i en kasse og han kunne ikke passe dem, sådan nogle små størrelser skal have mælk hver 3. time, også om natten og det er et stort arbejde at få dem op at stå. Jeg kunne ikke tage dem men har en sød bekendt der er god til katte så Elisa tog dem, hun er i
øvrigt fosterfamilie til en tæve der kom til hende. Jeg gav hende mælk og sutteflasker af forskellig type og da jeg ikke har hørt fra hende, går jeg ud fra at de små har det godt, fået øjne og kan spise selv, i morgen vil jeg køre forbi og aflevere ormemiddel og tilse de små. I går, ringede Angela, en ældre indianerkvinde, også fosterfamilie for 2 små hvalpe og fortalte at der lå en tæve ved vejsiden der var kørt over og hvad hun skulle gøre??? Jeg sagde at hun skulle hente den og få den på en plads uden sol og regn, bære den forsigtigt og ringe til Diego som skulle afgøre hvorvidt den skulle aflives eller om den havde en chance. Det havde den ikke, var totalt smadret, så den blev aflivet og fik fred for smerter, det var godt at Diego kunne komme hurtigt, han er i det hele taget meget, meget samarbejdsvillig med mig og det kan ikke skattes højt nok, han behandler mig virkeligt “humant” med sin indsats, i form af dyrlægeregninger, det jeg betaler ham, kan jeg ikke engang betale benzin for , hvis jeg skulle tilse dyrene selv.

Nu er det slut for i dag, jeg vil gå over og vaccinere de tre hanhvalpe, de er nu gamle nok, så de kan komme med til kastrationsrunden hos indianerne den 12 juli 2008, ikke at de kan blive kastreret, deres testikler er endnu ikke i pungen, men jeg vil tage dem med, for at se om der skulle være en familie der ville adoptere en af dem. De vil blive store så jeg er nok nød til at tilbyde foder men så har de da et hjem og da de er søde og fede og sunde, så er der måske en chance, i hvert fald vil jeg prøve for jeg kan bedst lide at aflevere hunde hos indianerne og da Gud og hvermand har mit nummer så er det tæt på hvis der skulle opstå et problem.

En hundehilsen og tak for hjælpen til alle…. Knus Lise