Af Dyrlæge Robert Hellebek

Klinikken var her i julen og er frem til slutningen af januar desværre lukket pga af manglende dyrlæge på stedet. Der er dog så mange volontører fra februar, og fremefter at det meste af 2007 er belagt af en eller flere dyrlæger på klinikken. Efterhånden som den skandinaviske dyrlægestand bliver opmærksom på vores program og klinik, skal der nok komme flere til. Vi har endog også kontakt til Tyskland og tyske dyrlæger, dog er dette så nyt at ingen tyskere har været af sted endnu.

Vi har haft hjælp af endnu en australsk dyrlæge og også af to svenske dyrlægestuderende. De var virkelig til stor hjælp og der blev virkelig sat skub i tingene, når man lige pludselig var fem personer i stedet for to (der er indtil videre en indisk veterinær sygeplejerskeelev ansat på fuldtid).

Der kunne opereres og bare generelt behandles mange flere dyr end hvad der var muligt når man er en enkelt dyrlæge. Vores eneste problem opstod bare i det, at klinikken er så lille som den er, og der derfor opstod en del pladsproblemer. Det største problem er nok, at vi ikke har plads til de bedøvede dyr nogen steder, så disse ligger i klinikken og optager arbejdsplads. Der kan virkelig ikke være flere end fire til fem personer i dette lokale, og som vi efterhånden får mere og mere udstyr (røntgen eller andre apparater) kan det simpelthen ikke være der.

Vi har været ude at kigge på nogle steder hvor der var organisatorisk mulighed for et sådan hospital, men det var desværre uegnet af rene praktiske grunde. Så vi leder stadig efter et sted der er egnet.

Det har lige været hvalpesæson for tæverne i området, og mange lokale folk var glade for at der er så få hvalpe som der er, for hvalpene giver nogle problemer i området. Først og fremmest kommer mange af hvalpene til skade. De bliver som regel påkørt eller kommer ud for et andet trauma. Alene de tre uger efter hvalpene var blevet født, fik vi indleveret fire hvalpe med brækkede ben som alle krævede intensiv pleje. Det var munkene meget behjælpelige med, så på den måde kunne vi uddelegere noget af arbejdet med at pleje hundene efter behandlingen.

Desuden er der ikke så mange smittebærere af de forskellige sygdomme, og lokalbefolkningen har virkelig lagt mærke til den markante nedgang af hundepopulationen, som programmerne har medført. Der har simpelthen ikke været så mange hundebid efter at programmerne er blevet sat i gang. Der har ikke været nogen rabies tilfælde blandt befolkningen eller hundene. Det var for ikke lang tid siden et problem i området, at folk, og oftest børn, blev bidt af hunde med rabies og døde heraf.

Lokalbefolkningen er meget glad for det der er blevet gjort i området for hundene.

Imens klinikken er lukket er vores vet sygeplejerskeelev i Jaipur (Rajasthan) for at blive trænet i at fange hunde, hos nogle yderst velkvalificerede og erfarne hundefangere. Klinikken i Jaipur har i et pænt stykke tid kørt et lignende program som vores klinik og har forskellige metoder til at fange hunde som vi kan lære af, så derfor er vores elev kommet på kursus i Jaipur i 2 uger. Så han kommer tilbage som Dharamsalas eneste hundefanger og når hele programmet er oppe at stå bliver han helt uundværlig og en enorm styrke i vores program.

Mange hilsener
Robert i Dharamsala